Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 513:
Hvad vil omkostningerne være, hvis ungdomskortet udvides til
også at kunne bruges til flextrafik?
Svar:
Jeg har bedt Trafikstyrelsen forholde sig til spørgsmålet, og styrel-
sen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”I
2019 udgjorde kommuners og regioners bruttoomkostninger til
åben flextrafik ca. 128 mio. kr. Heraf dækkede brugernes egenbe-
taling ca. 46 mio. kr. Dermed er kommunernes og regionernes
nettoudgift til åben flextrafik opgjort til ca. 82 mio. kr. Såfremt
der gives mulighed for, at ungdomskortet vil kunne anvendes i
den åbne flextrafik, må det forventes, at udgifterne hertil stiger.
I hvilket omfang udgifterne vil stige, vil dog konkret afhænge af
ungdomskortindehavernes rabat i flextrafikken. Dette har betyd-
ning for dels ordningens attraktivitet, men også implicit for kom-
munerne og regionernes tilskudsbehov.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht