Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2021-3533
4. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af d. 7. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 508:
Vil ministeren oplyse, hvad den samfundsøkonomiske forrentning
og klimamæssige belastning ved elektrificering af strækningen
Struer-Vejle forventes at være, hvis elektrificeringen sker gennem
etablering af køreledninger sammenlignet med, hvis den sker ved
indsættelse af batteritog på strækningen?
Svar:
Elektrificering af strækningen Vejle-Struer med køreledninger vur-
deres at have et negativt samfundsøkonomisk afkast på ca. -1.630
mio. kr.
Der er ikke beregnet samfundsøkonomi af elektrificering med bat-
teritog alene for strækningen Vejle-Struer. Men idet anlægsom-
kostningen til batteriinfrastruktur skønnes markant lavere end for
et konventionelt kørestrømsanlæg, må det samfundsøkonomiske
resultat forventes at være væsentligt bedre for batteritogsløsningen
end for kørestrømsløsningen.
Den positive effekt for klimaet i driftsfasen sammenlignet med de
eksisterende dieseltog vil være ens for en løsning med batteritog og
en løsning med kørestrøm på hele strækningen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht