Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2399001_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2021
2021-3461
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målene er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 491:
Vil ministeren med baggrund i Færdselsstyrelsens redegørelse om
varebilsordningen oplyse tidshorisonten for den kommende EU-re-
gelændring, der indebærer ændring af vægtgrænsen for varebiler
fra 2,0 ton til 2,5 ton?
Svar:
Kravet om fællesskabstilladelse til varebilsvirksomheder, der kører
international transport i varebiler mellem 2.500 kg og 3.500 kg,
finder anvendelse fra den 21. maj 2022. Det bemærkes, at der kun
er tale om varebilsvirksomheder etableret i Danmark, der kører fra
for eksempel Danmark til et andet EU-land eller omvendt. Hvis
man udfører godskørsel i varebil internt i Danmark skal man leve
op til den nationale tilladelsesordning for varebiler. Her er vægt-
grænsen 2.000 kg, og det bliver ikke ændret med vejpakken.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht