Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 487:
På samrådet om Post Danmark den 22. april 2021 oplyste ministe-
ren, at dagbladsnettets distribution er statsstøttet. Vil ministeren
uddybe denne påstand?
Svar:
På samrådet den 22. april 2021 sagde jeg følgende om det stillede
spørgsmål:
” (…)
Det er ikke et spørgsmål om at foretage krydssubsidiering.
Det er almindelig regnskabspraksis. Det vil sige, at man kan også
forestille sig, at der er andre virksomheder, der bruger det prin-
cip. Det kunne for eksempel være, hvis man har en virksomhed,
som foretager avisdistribution, og som derudover også foretager
for eksempel befordring af breve og pakker, der kan man også
anvende det princip, at der er nogle omkostninger, som dækkes
fra ens primære statsstøttede forretning, nemlig avisomdeling, og
så den del, som er konkurrenceudsat
(…)”
Det, jeg refererede til under samrådet, er den såkaldte mediestøtte-
ordning under Kulturministeriet.
Jeg er naturligvis helt klar over, at mediestøtteordningen er rettet
imod medier med henblik på at yde støtte til produktion af det re-
daktionelle stof.
For god ordens skyld vil jeg slå fast, at Dagbladenes Distributions-
net er et netværkssamarbejde med det formål at distribuere forsen-
delser, herunder omdeling af aviser og andre nyhedsmedier. Dag-
bladenes Distributionsnet består af fem distributører, som er ejet
enkeltvis eller i fællesskab af henholdsvis JP/Politikens Hus, Ber-
lingske Media, Jysk Fynske Medier og Nordjyske Medier.