Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 486:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/5-21 fra Ole Skou,
Ringsted m.fl. vedrørende forslaget om en sydlig omfartsbane ved
Ringsted, samt en niveaufri udfletning øst for Ringsted, jf. TRU
alm. del - bilag 324?
Svar:
Jeg har bedt Banedanmark forholde sig til henvendelsen. Banedan-
mark oplyser følgende:
”Samfundsøkonomiske
konsekvenser
Det er korrekt, at en kort sydlig omfartsbane grundet projektets
størrelse vil medføre større arealindgreb end de to udfletningsan-
læg. Linjeføringen er dog endnu ikke fastlagt, hvorfor det kort over
løsninger, der fremgår af Banedanmarks beslutningsgrundlag, ude-
lukkende angiver linjeføringsprincippet, der vil skulle detaljeres og
tilpasses omgivelserne i de kommende undersøgelser. Det er såle-
des ikke muligt at beskrive detaljeret hvilke, og hvor mange ejen-
domme, der berøres af de enkelte løsninger, men det er en prioritet
at holde antallet så lavt som muligt.
Det er korrekt, at en vestlig udfletning i tidligere undersøgelser har
været vurderet billigere end en østlig udfletning. Forudsætningerne
i 2021 er dog på flere punkter forskellige fra de forudsætninger, der
var gældende, da den seneste undersøgelse blev lavet i 2016. Bl.a.
er udgangspunktet i form af sporlayoutet på Ringsted Station siden
ombygget og derfor ikke det samme som tidligere. Desuden er
begge udfletningsmuligheder bearbejdet ift. bl.a. gennemført hø-
ring, således at de fysiske løsninger ikke er de samme som under-
søgt tidligere. Transportministeriet har fået alle anlægsoverslag
kvalitetssikret af en ekstern rådgiver, som det foreskrives i Ny An-
lægsbudgettering.