TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 10

Talemanuskript til brug for samråd om jordtransporter til Lynetteholm

Samrådsspørgsmål L

Vil ministeren redegøre for, hvordan de mange lastvognskørsler, der i løbet af Lynetteholmens

anlægsfase vil skulle køre mange millioner tons jord gennem indre København, vil fordele sig

på henholdsvis Langebro og Knippelsbro? Og hvilken indvirkning vurderer ministeren, at

lastvognskørslen får på trængsel, partikeludledning, støj og trafiksikkerhed på strækningerne

gennem indre København, herunder i forhold til livskvaliteten for beboerne i indre by?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL).

Indledning

Tak for spørgsmålene, som jeg også har svaret skriftligt på ved

svar på spørgsmål 467 og 468 her fra udvalget. Jeg er klar over,

at der er en bekymring for, at anlæg af Lynetteholmen vil

medføre gener for nogle af de Københavnere, der bor langs

strækninger, som I nævner.

Det er selvfølgelig helt fair. Derfor håber jeg også, at samrådet i

dag kan være med til at udrydde nogle af de misforståelser, der

er opstået omkring Lynetteholm.

For jeg mener, at Lynetteholm er et godt projekt.

For det første fordi halvøen skal bidrage til at klimasikre

København. Det er helt nødvendigt at sikre hovedstaden mod

højere vandstande og kraftigere stormfloder.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 2 af 10

For det andet fordi Lynetteholm kan afløse jorddepotet i

Nordhavn, der snart er fyldt op.

For det tredje fordi der med anlæg af Lynetteholm kan skabes et

nyt rekreativt kystområde, som københavnere og andre kan få

glæde i fremtiden.

Og for det fjerde fordi Lynetteholm rummer perspektiver i

forhold til at sikre flere boliger i København

–

og dermed

bidrage til at København er en by, hvor danskere med helt

almindelige indkomster har råd til at bo.

Og endelig for det femte fordi det er et projekt, som et bredt

flertal i Københavns Borgerrepræsentation står bag.

Læg dertil at skatteyderne ikke vil skulle bidrage til at finansiere

projektet. På trods af, at der er tale om et meget stort projekt.

Det skyldes, at projektet kan finansieres ved indtægter fra

deponering af overskudsjorden fra byggeprojekter i

københavnsområdet.

Det fører mig til besvarelsen af jeres konkrete spørgsmål.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 3 af 10

Anlægsfasen af Lynetteholm

Transporterne til Lynetteholm deler sig i to faser: Anlægsfasen,

hvor man anlægger øens ydre omkreds

–

den såkaldte

perimeter

–

og den såkaldte driftsfase, hvor selve opfyldet sker.

I Anlægsfasen, hvor man anlægger Lynetteholms perimeter,

adgangsvejen og modtageanlægget, er omfanget af lastbilkørsel

med byggematerialer begrænset. Anlægsfasen forventes at vare

ca. 2�½-3 år.

Transport af sten, sand og spunsjern til anlæg af perimeteren vil

foregå ad søvejen og dermed ikke belaste vejnettet.

Driftsfasen - jordtransport fra byggepladser i København og omegn

Efter anlægsfasen går projektet som nævnt over i driftsfasen,

hvor jordtransporterne begynder. Når det kaldes ”driftsfasen”

er det fordi Lynetteholm jo på nuværende tidspunkt alene er et

jorddepot, der ”drives” ved at modtage jord fra byggepladser i

København og omegn.

I driftsfasen vil der være mere lastbiltrafik end i anlægsfasen.

Jorden til Lynetteholm kommer fra bygge- og anlægsprojekter i

København og omegn, hvor der bygges skoler, boliger, metro

med videre. Det er ikke fordi der i sig selv forventes store

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 4 af 10

ændringer i behovet for jordtransporter i fremtiden.

Spørgsmålet er således, hvor denne

–

rimelig konstante

–

mængde jord skal køres hen i fremtiden.

Overskudsjorden, der fremover skal til Lynetteholm, har siden

2012 skullet køres til to modtageanlæg for jord i Nordhavn, hvor

den blandt andet bidrager med nye arealer til en naturpark og

til en ny containerterminal.

Erfaringen fra udvidelsen af Nordhavn viser, at ca. 70 pct. af

jorden kommer fra byggepladser i Københavns eller

Frederiksberg Kommune, f.eks. byggeri af skoler, boliger, kloak-

og ledningsarbejder og skybrudsprojekter. Den øvrige jord

kommer længere væk fra.

Siden 2012 har byggepladserne leveret ca. 2,6 mio. ton

overskudsjord årligt, som også forventes at være niveauet

fremover. Det svarer til ca. 350 lastbiler dagligt til og fra

modtageanlægget. Eller 700 hvis man lægger begge retninger

sammen.

Hovedpointen er altså, at der ikke kommer flere lastbiler i

København med etablering af Lynetteholm, men destinationen

vil blive ændret fra Nordhavn, hvor jorden er blevet deponeret

hidtil, til Lynetteholm.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 5 af 10

Ændring i fordelingen af jordtransport i København

I forbindelse med miljøvurderingen for Lynetteholm er det

undersøgt, hvordan trafikmønsteret ændrer sig for

jordtransporten med lastbiler, når destinationen ændrer sig fra

Nordhavn til Lynetteholm. Det er vurderingen, at trafikken i

København generelt vil være upåvirket af flytningen af

jordtransporter.

Flytningen af aktiviteterne fra Nordhavn til Lynetteholm

forventes at aflaste veje på Østerbro nær Nordhavn og de større

veje hertil, herunder Kalkbrænderihavnsgade og

Sundkrogsgade. Men også Store Kongensgade og Bredgade i

Indre By og Jagtvej på Nørrebro aflastes.

Tilsvarende vil der komme mere tung trafik på vejene på

Nordøstamager, herunder særligt Vermlandsgade og

Uplandsgade.

Trafikfordeling på henholdsvis Langebro og Knippelsbro

På broerne til Amager, Langebro og Knippelsbro, er det

beregnet, at der sammenlignet med jordkørsler til Nordhavn,

dagligt vil komme ca. 300 ekstra lastbiler med jord på Langebro

og ca. 22 ekstra lastbiler på Knippelsbro.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 6 af 10

Tallene er beregnet som nettotal, det vil sige ændringen.

På Langebro vil de ekstra 300 lastbiler i fremtiden svare til en

stigning i den samlede trafik på 0,4 pct. Hvis der alene ses på

stigningen i antallet af tunge køretøjer, det vil sige busser og

lastbiler, bliver stigningen på Langebro på 11 pct.

Helt ned i detaljen, som der bliver spurgt til, viser

beregningerne altså, at der på Langebro i dag kører 14 lastbiler

med jord til Nordhavn, mens der vil køre 314 lastbiler til

Lynetteholm.

På Knippelsbro kommer der til at være en stigning på 0,1 pct.

samlet set og 1 pct., hvis man alene tæller tung trafik.

De nærmere beregninger viser

–

nu når der er blevet spurgt

specifik til det

–

at der kører 162 lastbiler med jord fra

byggepladser til Nordhavn, mens der vil køre 184 lastbiler til

Lynetteholm. En forskel på Knippelsbro på 22 lastbiler.

Om man overhovedet kan mærke 0,1 pct. flere lastbiler

–

eller

22 styk om dagen

–

på Knippelsbro er nok tvivlsomt.

Lastbilerne med jord til Lynetteholm udgør i hvert fald en lille

del af den samlede trafik på de to broer. Og samtidig aflastes

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 7 af 10

andre hovedstrækninger i indre by, blandt andet Store

Kongensgade og Bredgade.

Miljøpåvirkningen af jordtransport ift. trængsel, partikeludledning, støj og trafiksikkerhed

Der, hvor der sker en stigning i lastbiltrafikken som følge af

jordtransport, vil der være en miljøpåvirkning. I

miljøundersøgelsen er det vurderet, at påvirkningen ikke er

væsentligt, da der i forvejen kører mange biler og lastbiler på

vejnettet.

Der vil således være en lokal påvirkning på Nordøstamager,

hvor andelen af tung trafik forholdsmæssigt vil forøges. Der er

dog endnu ikke så meget beboelse på de sidste strækninger på

Nordøstamager nær Prøvestenen.

På vejnettet nær Nordhavn på Østerbro vil man tilsvarende

opleve forbedrede forhold. I byen generelt vil der ikke opleves

nogen forskel.

Trængsel

I forhold til trængsel vil der ske en stigning i lastbiltrafikken på

Nordøstamager. Men selvom der kommer flere lastbiler,

konkluderes det i miljøvurderingen, at trafiksikkerheden og

trygheden ikke bliver påvirket væsentligt. Det skyldes, at der i

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 8 af 10

forvejen er meget trafik de pågældende steder, hvorfor det ikke

kan konkluderes, at en lille forøgelse af trafikken vil påvirke

trafiksikkerheden negativt.

Christmas Møllers Plads er allerede i dag udfordret i forhold til

at kunne afvikle trafikken uden forsinkelse. Jordtransporten til

Lynetteholm vil medføre en lille forværring. Ligeledes vil der

særligt på Uplandsgade kunne opleves en forværring af

trafikken, men det er i et begrænset omfang, der ikke vurderes

som væsentligt.

Luftforurening

Det er vurderet i miljøundersøgelsen, at påvirkningen af

luftforureningen som følge af den ekstra lastbiltrafik på vejene,

er langt under gældende grænseværdier.

I området på Nordøstamager, hvor der sker en stigning i

lastbiltrafikken, er der gode muligheder for fortynding af

sundhedsskadelige partikler mv. fra trafikken, da området er

relativt åbent, så koncentrationen af forurenende stoffer og støv

hurtigt vil aftage med afstanden fra vejen. Påvirkningen af den

lokale luftkvalitet fra den forøgede lastbiltrafik vurderes derfor

at være lille.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 9 af 10

Støj

I forhold til støj vil der være en lille, men hørbar stigning af støj

fra trafikken på visse vejstrækninger som f.eks. langs

Uplandsgade, hvilket svare til en stigning i støjen på 2 dB.

Sammenfatning

Etableringen af Lynetteholm vil ikke i sig selv skabe væsentlig

ny lastbiltrafik i København.

Jordmængder svarende til dem, der forventes til Lynetteholm,

transporteres allerede rundt i byen i dag. Blot til en anden

destination, nemlig Nordhavn.

Der kan dog være lokale effekter af projektet

–

både positive på

strækninger, der får mindre trafik, og negative på strækninger,

der får mere trafik.

Derfor har vi også givet hjemmel til, at kommunen kan indgå

aftaler med leverandører af jord om tilpasninger af

jordtransporten, hvis man kan finde fornuftige løsninger.

Lynetteholm er et stort projekt, og driftsfasen vil rækker mange

år frem i tiden.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/5-21 om Lynetteholm-projektet, til transportministeren

Side 10 af 10

Hvis det besluttes at etablere en vejtunnel til Lynetteholm, som

regeringen har forslået i vores infrastrukturplan, Danmark

fremad, vil en del af lastbiltransporterne til Lynetteholm kunne

benytte denne og dermed reducere omfanget af tung trafik med

jord til Lynetteholm på andre forbindelser på tværs af havnen.

Men det kræver først en politisk beslutning ved

forhandlingsbordet.

Hvis overskudsjord fra de bygge- og anlægsaktiviteter, der

pågår i København, ikke kunne køres til Lynetteholm, vil det

alternativt skulle ud på væsentlig længere lastbilture til

lokaliteter, f.eks. andre steder på Sjælland. En længere

transport af jorden vil blot øge miljøbelastningen og

klimaaftrykket.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordet.