Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2413844_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 480:
Vil ministeren redegøre for de konkrete årsager til, at Banedan-
marks estimerede anlægspris for niveaufri baneudfletning ved
Ringsted er steget voldsomt fra 2016 til 2021?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser føl-
gende:
”Der er i både 2016 og 2021 undersøgt niveaufri udfletninger hen-
holdsvis øst og vest for Ringsted. I 2016 blev undersøgelserne af
østlig og vestlig udfletning afrapporteret til fase 2-niveau i et sam-
menligningsnotat, hvori flere forskellige alternativer fremgik.
De løsninger, der er mest sammenlignelige med dem, der er under-
søgt på fase 1-niveau
i 2021 er ”Niveaufri udfletning vest, 2024” og
”Niveaufri udfletning øst, 2024 Nord”.
Opregnet til 2021-priser var
bevillingsbehovet på 0,8 mia. kr. for den vestlige udfletning og 1,2
mia. kr. for den østlige udfletning. Bevillingsbehovet var det vurde-
rede anlægsoverslag fratrukket den bevilling, der allerede var en
del af København-Ringsted-projektet. I 2021-undersøgelsen har
både den vestlige og østlige udfletning til sammenligning et an-
lægsoverslag på 1,6 mia. kr.
Der er flere elementer, der tilsammen begrunder forskellen mellem
2016 og 2021. For både den vestlige og østlige udfletning skyldes
en væsentlig del af forskellen, at der i 2021-undersøgelsen er indar-
bejdet en reserve på 50 pct. jf. principperne for Ny Anlægsbudget-
tering på fase 1-niveau, mens der i 2016-analysen var indarbejdet
30 pct. reserve, som det foreskrives fase 2-niveau. Tabel 1 indehol-
der en sammenligning af basisoverslagene, dvs. anlægsoverslaget
eksklusive reserver. Af tabellen fremgår det at der er en forskel på
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om ministeren vil redegøre for de konkrete årsager til, at Banedanmarks estimerede anlægspris for niveaufri baneudfletning ved Ringsted er steget voldsomt fra 2016 til 2021, til transportministeren
2413844_0002.png
Side 2/2
0,4 mia. kr. for den vestlige udfletning og 0,1 mia. kr. for den øst-
lige udfletning.
Tabel 1: Sammenligning af basisoverslag (bevillingsbehov fra
2016 og anlægsoverslag fra 2021, eksklusiv reserver)
Alle priser i mia. kr. (PL21)
Vestlig udfletning
Østlig udfletning
2016-undersøgelse
0,7
1,0
2021-undersøgelse
1,1
1,1
m
Tabelnote: Afvigelser i forhold til beløbene inklusive reserver skyldes afrunding til en decimal.
Kilde: Banedanmark.
Den resterende forskel skyldes, at der for begge alternativer er fo-
retaget bearbejdninger af den tekniske løsning. For den østlige ud-
fletning er selve udfletningsanlægget rykket længere mod øst for at
komme længere væk fra et område, som Ringsted Kommune har
udlagt til byudvikling. Tilsvarende er vestlig udflytning flyttet nogle
hundrede meter mod sydvest, for at løsningen tager mere hensyn
til de mange naboejendomme på Korsevænget, hvilket har medført
større omkostninger til flytning af jord.
Derudover tog 2016-analysen udgangspunkt i, at en række spor- og
broarbejder på Ringsted Station ville være udført i forbindelse med
ibrugtagningen af ny bane København-Ringsted. Imidlertid blev
nogle af disse arbejder ikke gennemført. Samtidig er omkostninger
til byggeplads, baseret på hidtidige erfaringer, vurderet at være 2
procentpoint højere end tidligere og enhedsprisen for etablering af
broer er opjusteret. Prisen reflekterer erfaringer fra de tilbud, der
gives i markedet og er derfor konjunkturfølsom. Dernæst er der sat
flere midler til jernbanesikkerhed, projektering og godkendelser
hos øvrige myndigheder og projektstyring mv. Dette baseret på er-
faringer fra de seneste projekter.
Ovennævnte forhold slår dog ikke lige meget igennem på prisen for
henholdsvis den østlige og den vestlige udfletning, idet der eksem-
pelvis ikke indgår det samme antal broer i de to løsninger.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht