Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. juni 2021
2021-3344
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Ka-
rina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 475:
Vil ministeren opgøre antallet af konfiskerede biler fra vanvidsbili-
ster efter ikrafttrædelsen af lov om ændring af færdselsloven
(Skærpet indsats mod vanvidskørsel) samt værdien af salget af
disse? Ministeren bedes endvidere angive, om der findes tilfælde,
hvor man har undladt konfiskation, hvor man havde muligheden.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet et bidrag
fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst føl-
gende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
op-
lysninger fra Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om sager,
hvor en bil er blevet konfiskeret som følge af vanvidskørsel i
henhold til færdselslovens § 133 a.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at straffesager journaliseres på en gernings-
kode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I for-
bindelse med sagens afslutning registreres en afgørelsestype,
som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne
bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmel-
delser eller afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse.
Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af
mere detaljeret karakter.