Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2413961_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 463:
Er ministeren bekendt med den praksis, hvor personer i nogle til-
fælde gentagne gange lukker eller går konkurs med deres vogn-
mandsvirksomhed, og kort tid efter opretter en ny virksomhed
med en ny godskørselstilladelse, som de kører videre på? Og mener
ministeren, at denne praksis er i overensstemmelse med kravene i
godskørselsloven om vandel og god skik?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen
er bekendt med, at nogle virksomhedsindeha-
vere opretter nye virksomheder, hvori de søger om tilladelser til
godskørsel for fremmed regning eller erhvervsmæssig personbe-
fordring i bus, hvorefter de lader en anden virksomhed, hvori de
ligeledes har tilladelser, gå konkurs.
Indehaveren af virksomheden samt transportlederen vil først ef-
ter virksomhedens konkurs blive erklæret uegnet, såfremt kon-
kursen ikke var undskyldelig. Det er derfor muligt at opnå tilla-
delser i en ny virksomhed, inden den gamle virksomhed går kon-
kurs, hvis personkredsen i virksomheden og den ansøgende trans-
portleder lever op til kravene om vandel og god skik på udstedel-
sestidspunktet.
Såfremt personkredsen i en virksomhed eller transportlederen
har været indblandet i en konkurs på ansøgningstidspunktet, vil
Færdselsstyrelsen vurdere, om disse personer fortsat lever op til
kravet om vandel og god skik, herunder om eventuelle konkurser
er undskyldelige eller ej.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om ministeren er bekendt med den praksis, hvor personer i nogle tilfælde gentagne gange lukker eller går konkurs med deres vognmandsvirksomhed, og kort tid efter opretter en ny virksomhed med en ny godskørselstilladelse, som de kører videre på, til transportministeren
2413961_0002.png
Side 2/2
Det er fast praksis, at hvis personkredsen og transportlederen op-
fylder kravene på udstedelsestidspunktet, så er der ikke hjemmel
til at nægte udstedelse af tilladelser.
Det er ligeledes styrelsens vurdering, at der med den nuværende
lovgivning og retspraksis ikke er mulighed for at tilbagekalde en
virksomheds tilladelser på baggrund af virksomhedens person-
kreds eller transportlederens efterfølgende konkurs i en anden
virksomhed. Det bemærkes dog, at såfremt der er begået straf-
bare overtrædelser af konkurslovgivningen, som har medført
sanktionering, kan Færdselsstyrelsen i et tilsyn vurdere, om der
kan ske tilbagekaldelse. Der er dog ingen eksempler på, at dette er
sket.”
Det er grundlæggende min holdning, at det er stærkt problematisk,
såfremt konkurslovgivningen udnyttes til at oprette og lukke virk-
somheder, hvis formålet ene og alene er at omgå reglerne. Derfor
er det betryggende, at Færdselsstyrelsen i sit arbejde er opmærk-
som på problemstillingen, hvilket fremgår med al ønskelig tydelig-
hed ovenfor.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht