Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2397138_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 460:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på TRU alm. del - spørgsmål
371 oplyse, hvad forskellen er på vejbanerne på Vejlefjordbroen og
Storebæltsbroen, herunder om ministeren er enig i, at det må an-
ses for en bedre trafikafvikling, at der kan ske kørsel i begge retnin-
ger i forbindelse med uheld på broen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har svaret
følgende:
”Vejlefjordbroen
har tre spor i hver retning, mens Storebæltsbroen
kun har to. Alligevel er belastningsgraden på Vejlefjordbroen bety-
deligt større end på Storebæltsbroen. Det betyder, at kapaciteten
ved overledning af trafik til den modsatte kørebaneretning på Vej-
lefjordbroen reduceres fra tre til et spor i hver retning, mens den
på Storebælt kun reduceres fra to til et spor i hver retning. På Vej-
lefjordbroen er trafikken bortset fra aften- og nattetimer væsentligt
større, end der kan afvikles i et spor pr. retning. Derfor vil anven-
delse af tiltaget i dagtimerne resultere i massive køer i begge ret-
ninger og dermed risiko for, at trafikken i stedet kører gennem
Vejle by og Fredericiavej i begge retninger, hvilket vil øge trafikken
der mere, end hvis det kun sker i den ene retning.
Det er således kun i aften og nattetimerne, at det giver en bedre
trafikafvikling, at der kan ske kørsel i begge retninger i forbindelse
med uheld på broen. Vejdirektoratet er opmærksomme på proble-
mer ved hændelser på Vejlefjordbroen og vil altid tilstræbe, at der
hurtigst muligt i samarbejde med Politiet genetableres mulighed
for at kunne køre i begge retninger.”
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om, hvad forskellen er på vejbanerne på Vejlefjordbroen og Storebæltsbroen, til transportministeren
2397138_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht