Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2394231_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 21. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen
(EL).
Spørgsmål nr. 454:
Vil ministeren på baggrund af besvarelsen af TRU alm. del
spørgsmål 342 redegøre for, om hemmeligstemplingen af Ernst &
Youngs rapport om finansiering og organisering af Lynetteholm er
i strid med miljøoplysningsloven?
Svar:
Besvarelser af folketingsspørgsmål, som eksempelvis TRU alm. del
spørgsmål nr. 342, behandles ikke efter reglerne om aktindsigt,
herunder miljøoplysningsloven, men derimod inden for den almin-
delige retlige ramme for regeringens pligt til at oplyse Folketinget.
Jeg bemærker også, at jeg i forbindelse med min besvarelse af
spørgsmål 342 tilbød spørgeren at læse rapporten i sin helhed her i
ministeriet.
Jeg kan dog oplyse, at det følger af miljøoplysningslovens § 2, stk.
3, 1. og 2. pkt., at i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er
omfattet af bestemmelserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk.
1, i lov om offentlighed i forvaltningen eller i § 12, stk. 1, § 14, stk. 1,
og § 15, stk. 1, i forvaltningsloven, skal vedkommende myndighed
foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der va-
retages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interes-
ser, der varetages ved at afslå udlevering. Bestemmelserne i §§ 2, 7
og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltnin-
gen eller i § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, i forvaltningsloven
skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets inte-
resse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde.
Transportministeriets departement har behandlet flere aktind-
sigtsanmodninger i den omtalte rapport, og har i den forbindelse
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om ministeren, på baggrund af besvarelsen af TRU alm. del – spørgsmål 342, vil redegøre for, om hemmeligstemplingen af Ernst & Youngs rapport om finansiering og organisering af Lynetteholm er i strid med miljøoplysningsloven, til transportministeren
2394231_0002.png
Side 2/2
vurderet, at den var omfattet af undtagelsen i 1985-offentlighedslo-
vens § 2, stk. 1, 3. pkt., hvoraf det følger, at retten til aktindsigt ikke
omfatter lovgivningssager, såfremt lovforslaget endnu ikke er
fremsat for Folketinget. Jeg skal for en ordens skyld bemærke, at
der ikke er her er tale om L 220 om anlæg af Lynetteholmen, som
er fremsat for Folketinget, men derimod om kommende lovgiv-
ning.
Transportministeriet har dog ud fra hensynet til princippet om
meroffentlighed i 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., udle-
veret størstedelen af oplysningerne fra den udarbejdede rapport,
herunder oplysninger om et muligt finansieringsbidrag fra Lynette-
holm. De undtagne oplysninger vedrører overvejende forholdet til
andre parter, herunder ejerne af Refshaleøen, Rensningsanlægget
Lynetten og Kløverparken.
De ved aktindsigten udleverede oplysninger om Ernst & Young-
rapporten vedlægges. For en god ordens skyld bemærkes det, at af-
gørelserne om aktindsigt er truffet på et senere tidspunkt end min
besvarelse af TRU alm. del. spørgsmål 342. Spørgeren er naturlig-
vis fortsat velkommen til at læse rapporten i sin helhed i ministe-
riet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht