Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Maja
Torp (V).
Spørgsmål nr. 453:
Vil ministeren redegøre for, hvilke støjdæmpende foranstaltninger
der er tænkt ind i projektet 3. Limfjordsforbindelse i Nordjylland?
Og vil ministeren ligeledes redegøre for, hvorvidt disse tiltag er
med den bedste mulige og mest effektive støjdæmpende løsning for
øje?
Svar:
Vejdirektoratet
har i 2021 afsluttet opdateringen af den 10 år
gamle VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholm-
linjen. Der er i den forbindelse bl.a. foretaget en ny støjkortlægning
og vurderet behov for støjdæmpende foranstaltninger.
I Egholm-projektet er der planlagt etablering af i alt ca. 5,3 km
støjskærme. Støjafskærmningen er planlagt placeret langs E45 ved
Dall og Dall Villaby og langs Egholmlinjen ved Drastrup (Nibevej)
og ved Nørholmsvej, som det fremgår af tabellen nedenfor. Den
præcise udstrækning af de enkelte skærme vil først blive fastlagt
ved detailprojektering af vejanlægget.
Delstrækning
Ca. længde
Ca. skærmhøjde
Placering ift. motorvejen
Dall
1,0 km
6 meter
Øst for E45
Dall Villaby
1,4 km
6 og 7 meter
Vest for E45
Drastrup
1,4 km
5 og 6 meter
Øst og vest for Egholmlinjen