Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. nr. 452:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer til forbedring af Tra-
fikstyrelsens register
”Find tilladelser” ministeren vil
tage for at
imødekomme politiets kritik af det pågældende register for at være
for uigennemskueligt at bruge i kontrolindsatsen på vejen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Færdselsstyrelsen modtog Rigspolitiets høringssvar til varebils-
ordningen den 26. oktober 2020, hvoraf kritikken af Færdselssty-
relsens register” Find tilladelser” fremgik. ”Find tilladelser”
bruges
primært af Færdselsstyrelsen og politiet. Registret indeholder bl.a.
en oversigt over, hvilket CVR-nummer og hvilke køretøjer de en-
kelte varebilstilladelser er registreret til.
”Find tilladelser” er sidenhen blevet koblet sammen med et andet
af Færdselsstyrelsens registre, som hedder
”Find transportvirk-
somhed”, hvilket har medført forbedringer i forhold til gennemsku-
eligheden.
Færdselsstyrelsen er opmærksom på, at der har været udfordringer
med de tekniske løsninger, herunder også oplysninger om trans-
portlederne. Styrelsen vil løbende arbejde på at forbedre registret,
således at det understøtter politiets kontrol i videst muligt om-
fang.”
Jeg mener således ikke, at der er behov for yderligere tiltag.