TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 439: MFU spm. om enhver ghettobeboer i dag kan oprette et leasingselskab og lease en muskelbil ud til sin fætter, og bagefter påstå i retten ved en eventuel sag om konfiskation, at han ikke vidste at fætteren ville køre vanvidskørsel, til erhvervsministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Transportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. maj 2021

Besvarelse af spørgsmål 439 alm. del stillet af udvalget den 15. april

2021 efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Peter Skaarup (DF)

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om enhver ghettobeboer i dag kan oprette et

leasingselskab og lease en muskelbil ud til sin fætter, og bagefter påstå i

retten ved en eventuel sag om konfiskation, at han ikke vidste at fætteren

ville køre vanvidskørsel?

Svar:

Oprettelse af et leasingselskab er i udgangspunktet reguleret af den gene-

relle selskabslovgivning. Derudover kan bl.a. en række regler i den finan-

sielle lovgivning finde anvendelse på selskabet og dets aktiviteter, jf. min

besvarelse af udvalgsspørgsmål 1 og 39 til L 127 stillet af Transportudval-

get.

Idet spørgsmålet angår konfiskationsreglerne indeholdt i Lov nr. 534 af 27.

marts 2021 og deres anvendelse på leasingselskaber, har jeg forelagt

spørgsmålet for Transportministeriet, der har oplyst følgende som jeg kan

henholde mig til:

”Med

de ændringer af færdselsloven, der netop er trådt i kraft den 31.

marts 2021, er der som et led i en skærpet indsats mod vanvidskørsel ind-

ført skærpede regler for konfiskation af køretøjer, der er anvendt til van-

vidskørsel.

Det følger således af færdselslovens § 132 a, stk. 2, 1. pkt., at der skal ske

konfiskation af køretøjer anvendt til vanvidskørsel allerede i førstegangs-

tilfælde. Dette gælder også i tilfælde, hvor køretøjet ikke er ejet af føreren

selv, f.eks. fordi køretøjet er leaset.

I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, følger

det imidlertid af § 133 a, stk. 2, 2. pkt., at konfiskation ikke kan ske, hvis

det vil være uforholdsmæssigt indgribende for køretøjets ejer, navnlig hen-

set til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt

ved vanvidskørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økono-

miske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden per-

son.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 439: MFU spm. om enhver ghettobeboer i dag kan oprette et leasingselskab og lease en muskelbil ud til sin fætter, og bagefter påstå i retten ved en eventuel sag om konfiskation, at han ikke vidste at fætteren ville køre vanvidskørsel, til erhvervsministeren

2/4

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at der ved bedømmelsen af,

om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, under alle

omstændigheder vil skulle anlægges en helhedsvurdering af sagens sam-

lede omstændigheder. Ved vurderingen vil der navnlig skulle henses til eje-

rens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved van-

vidskørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske

stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person. At

der skal henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville

blive anvendt ved vanvidskørsel, indebærer, at der skal foretages en samlet

vurdering af, om det måtte anses for helt upåregneligt for ejeren, at køre-

tøjet ville blive anvendt på denne måde.

Det fremgår i den forbindelse af lovændringens forarbejde, at det vil indgå

i denne vurdering, om ejeren har kendskab til eller har benyttet alle tilgæn-

gelige muligheder for at opnå viden om forhold, som kan belyse risikoen

for, at køretøjet ville blive anvendt ved vanvidskørsel. Der vil navnlig skulle

lægges vægt på ejerens forhold og adfærd, herunder om ejeren af køretøjet

har udvist agtpågivenhed. Sådanne forhold vil eksempelvis kunne være op-

lysninger om, hvorvidt den person, der ønsker køretøjet overdraget til sig,

tidligere har begået flere eller grovere færdselslovovertrædelser eller an-

dre relevante lovovertrædelser. Det må således normalt tale for, at det er

påregneligt for ejeren, at køretøjet vil blive anvendt ved en eller flere af de

omfattede lovovertrædelser, hvis den person, der ønsker køretøjet overdra-

get til sig, tidligere har begået flere eller grovere færdselslovovertrædelser

eller andre relevante lovovertrædelser. Med henblik på at indhente oplys-

ninger herom vil ejeren bl.a. kunne udbede sig førerens private straffeat-

test. Ejeren vil dermed kunne undersøge, om den person, køretøjet over-

drages til, tidligere er straffet for f.eks. vanvidskørsel eller andre grovere

overtrædelser af færdselsloven.

Ejeren vil også kunne anmode den person, køretøjet overdrages til, om en

tro og love-erklæring på, at vedkommende ikke tidligere har begået be-

stemte relevante lovovertrædelser. Der vil endvidere kunne lægges vægt på

oplysninger om, hvorvidt ejeren har undersøgt forhold, der kan indikere,

at køretøjet er tiltænkt en anden person end den, køretøjet overdrages til.

Sådanne oplysninger kan eksempelvis være oplysninger i bilbogen om, at

en leasingtager allerede er registreret som ejer af et eller flere køretøjer,

eller hvis selskabet har kendskab til, at leasingtageren allerede har leaset

eller lejet et ikke ubetydeligt antal køretøjer inden for en kortere tidsperi-

ode.

Herudover vil der også kunne lægges vægt på oplysninger om, hvorvidt

ejeren har undersøgt, hvem der vil få adgang til køretøjet. Leasingselska-

ber bør f.eks. sikre sig, at leasingtager(ne) også vil være de(n) reelle bru-

ger(e) af køretøjet, bl.a. ved at indhente oplysninger herom i forbindelse

med aftaleindgåelsen.

3/4

Selvom ejeren i et konkret tilfælde vurderes ikke at have haft mulighed for

at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved vanvidskørsel, vil der

endvidere ved den samlede helhedsvurdering skulle henses til ejerens øko-

nomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden per-

son.

Det indebærer, at udgangspunktet om konfiskation bl.a. vil skulle fraviges,

hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende

over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er

uforholdsmæssig indgribende. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren

godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illuso-

risk. Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder, som eje-

ren af køretøjet ikke med rimelighed ville have kunnet forudse, vil kunne

begrunde, at konfiskation undlades med henvisning til, at et eventuelt er-

statningskrav er illusorisk. Førerens død eller konkurs i tilfælde, hvor fø-

rerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være til-

strækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, forudsat at

ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de omstændighe-

der, der gør kravet mod boet dækningsløst. Det kan således være relevant

for ejeren af køretøjet at undersøge lejerens eller leasingtagerens økono-

miske forhold med henblik på at sikre en mulighed for at tage forholdsreg-

ler over for førerens potentielle manglende betalingsevne.

Det fremgår endvidere af lovændringens forarbejder, at et leasingselskab

så vidt muligt bør sikre sig, eksempelvis gennem e-Skat-Data, at de oplys-

ninger om leasingtagers indkomstforhold, der afgives i forbindelse med

indgåelsen af en leasingkontrakt, er korrekte. Har ejeren ikke adgang til e-

SkatData, kan den pågældende anmode lejeren eller leasingtageren om på

anden vis at belyse sine økonomiske forhold, f.eks. gennem fremlæggelse

af årsopgørelser, lønsedler eller lignende. Betaling af leasingydelsen ved

større kontantbeløb vil som udgangspunkt skulle give ejeren anledning til

en mere indgående undersøgelse af førerens økonomiske forhold.

Som det fremgår af ovenstående vil der ved helhedsvurderingen af, om kon-

fiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig skulle læg-

ges vægt på ejerens forhold og adfærd, herunder om ejeren af køretøjet har

udvist agtpågivenhed.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt for at undgå konfiskation, at ejeren,

herunder et leasingselskab, ved en efterfølgende retssag alene anfører, at

selskabet ikke vidste, at leasingtager ville anvende køretøjet til vanvidskør-

sel.”

Med venlig hilsen

4/4

Simon Kollerup