Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15.4.2021 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 435:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. marts 2021 samt
materiale til brug for foretræde 4/5-21 fra Hanne Fuglsang Nielsen,
Harlev J vedrørende udvidelse af E45 Aarhus S til Aarhus N, jf.
TRU alm. del - bilag 275 og 320?
Svar:
Jeg har tidligere besvaret en borgerhenvendelse fra Hanne Fugl-
sang Nielsen om emnet og har i den forbindelse bl.a. oplyst, at Vej-
direktoratets indstilling for projektet er udarbejdet på baggrund af
den fremlagte VVM-redegørelse samt den efterfølgende offentlige
høring. Høringsperioden har blandt andet givet anledning til en re-
vurdering af støjafskærmningen i projektet, hvilket har betydet, at
der i indstillingen er inkluderet ekstra støjafskærmning.
Folketingets Transportudvalg har også modtaget Vejdirektoratets
indstilling for projektet, sammen med høringsnotatet, som resu-
merer de indkomne høringssvar og Vejdirektoratets bemærkninger
hertil.
Hanne Fuglsang Nielsen mener at kunne konstatere, at der er fak-
tuelle fejl i Vejdirektoratets materiale vedrørende tilstanden af
Holmbækken, der løber ud i Aarhus Å.
Der er i miljøkonsekvensrapporten for projektet på side 255 og 257
anført følgende:
”St.: 70.000 og 70.200 –
70.300
Vandløb: Holmbæk
Kommune: Aarhus
Beskyttelse: §3
Tilstand: Dårlig økologisk tilstand
Målsætning: God økologisk tilstand”