Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2385482_0001.png
3. maj 2021
J.nr. 2021 - 3329
Til Folketinget
Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 428 af 15. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om, hvor meget det forventes, at staten mister i indtægter fra afgiftsreduktionerne på plug-in-hybridbiler fra 2021-2030 som følge af aftale om grøn omstilling af vejtransportaftale af 4. december 2020 , til skattetministeren
2385482_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget det forventes, at staten mister i indtægter fra afgiftsre-
duktionerne på plug-in-hybridbiler fra 2021-2030 som følge af aftale om grøn omstilling
af vejtransportaftale af 4. december 2020?
Svar
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
indgået mellem regeringen, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i december 2020 er aftalepartierne enige om, at en
omlægning af bilafgifterne skal understøtte en øget udbredelse af grønne biler.
Med aftalen nedsættes registreringsafgiften for elbiler og plug-in hybridbiler for at øge sal-
get af grønne biler og derigennem opnå en CO
2
-reduktion på ca. 2,1 mio. ton i 2030. Dog
bliver afgiftsreglerne mere lempelige for elbiler end for plug-in hybridbiler, hvor nulemis-
sionsbiler udleder 0 gram CO
2
pr. km, og lavemissionsbiler udleder under 50 gram CO
2
pr. km.
Desuden er partierne bag aftalen enige om, at det for plug-in hybridbiler bliver den sam-
lede registreringsafgift, der indfases
på samme måde som det i forvejen gælder for elbi-
ler. Mere specifikt udgør indfasningsprocenten for lavemissionsbiler (plug-in hybridbiler)
45 pct. i 2021, hvorefter den årligt stiger gradvist, så den udgør 65 pct. i 2025 og 80 pct. i
2030. Bundfradraget til lavemissionsbiler udgør 50.000 kr. i 2021, hvorefter det årligt fal-
der gradvist, så det udgør 45.000 kr. i 2025 og 35.000 kr. i 2030.
Med udgangspunkt i Bilkommissionens grundforløb skønnes mindreprovenuet som følge
af aftalens lempelige indfasnings- og bundfradragsregler for plug-in hybridbiler med bety-
delig usikkerhed at udgøre ca. 2 mia. kr. akkumuleret over perioden 2021-2030. Der er
usikkerhed forbundet med det skønnede mindreprovenu fra afgiftsreduktioner, bl.a. pga.
usikkerheder i den fremtidige udbredelse af plug-in hybridbiler.
Det bemærkes, at partierne med i Aftale om grøn omstilling af vejtransporten har aftalt at
gøre status i 2025 på udviklingen på bilområdet, hvor det skal drøftes, om der skal igang-
sættes yderligere initiativer på området.
Side 2 af 2