Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2387941_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 379:
Ministeren bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med plan-
grundlaget, herunder VVM-undersøgelsen for Djurslandsmotorve-
jen, at hæve hastigheden fra 110 til 130 km?
Desuden bedes ministeren svare på følgende:
Er der foretaget støjberegninger for den planlagte hastigheds-
forøgelse og foretaget vurderinger af behovet for støjreduce-
rende foranstaltninger
Er der foretaget samfundsøkonomiske beregninger for at en
hastighedsforøgelse kan sikre, at bilister kommer lidt hurti-
gere frem, og hvor stor er gevinsten økonomisk og tidsmæssigt
via hastighedsforøgelsen
Er der foretaget samfundsøkonomiske beregninger for, at hø-
jere hastighed medfører øgede trafikuheld, klimabelastning
ved højere brændstofforbrug, øgede støjgener m.m., og hvad
var i givet fald resultatet af disse beregninger?
Hvis klimabelastningen sættes til 1500 kr. pr. tons CO
2
, som
Klimarådet foreslår, hvad vil øget brændstofforbrug ved øget
hastighed så koste om året?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Det
er Vejdirektoratets vurdering, at en ændring af hastigheds-
grænsen alene ikke er omfattet af VVM-pligten. Der er derfor ikke
foretaget VVM-screening af projektet.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-21 fra Gunnar Boye Olesen, Hjortshøj m.fl. vedrørende planer om hastighedsforøgelse på Djurslandsmotorvejen, til transportministeren
2387941_0002.png
Side 2/2
Der er foretaget en støjscreening af konsekvenserne ved at hæve
hastighedsgrænsen til 130 km/t. Konkret har beregningerne for
Djurslandsmotorvejen vist en stigning i støjniveauet på 0,8 dB. En
ændring på 1 dB er den mindste forskel det menneskelige øre kan
opfatte. En ændring på 0,8 dB giver derfor ikke anledning til brug
af støjreducerende foranstaltninger.
Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger af tidsgevin-
sterne. Den forventede ændring i gennemsnitshastigheden er af
Vejdirektoratet vurderet til 7,5 km/t. De økonomiske gevinster for
trafikanterne på Djurslandsmotorvejen kan derfor beregnes til ca.
10 mio. kr. årligt (2016 prisniveau, markedspris). Det svarer til at
der årligt spares 74.000 timer for trafikanterne på strækningen.
Trafiksikkerhedseffekterne af de hævede hastighedsgrænser har
indgået i de samfundsøkonomiske beregninger. Sikkerhedseffekten
er beregnet ud fra en vurdering af de forventede ekstra ulykker
som følge af hastighedsstigninger. Der tages udgangspunkt i de
uheld, der historisk er registreret på strækningerne. Der er ikke in-
kluderet en reduktion i antal personskader som følge af de investe-
ringer, der foretages. At de positive trafiksikkerhedseffekter ikke er
medregnet, skyldes ikke, at investeringerne ikke forventes at have
en effekt. Det skyldes, at det primært drejer sig om forlængelse af
eksisterende autoværn, om opsætning af påkørselsvenlige auto-
værnsender samt rumleriller. Da autoværnstiltagene er flere og
mindre forlængelser på spredte lokaliteter er det vanskeligt at
regne effekt af dem fordelt på de enkelte strækninger. Hvis trafik-
sikkerhedseffekten af tiltagene inddrages, vil den samfundsøkono-
miske gevinst blive større.
De forøgede støjgener og klimapåvirkning har ikke indgået i bereg-
ningerne. Det er beregnet, at der forventes en stigning på godt 800
ton CO
2
om året som følge af hastighedsforøgelsen på Djurslands-
motorvejen. Hvis der regnes med en pris på øget CO
2
-udledning på
1.500 kr. (2020 prisniveau, faktorpris, svarende til 1.920 markeds-
pris) vil det dermed medføre en estimeret omkostning på ca. 1,5
mio. kr. Da der er store tidsgevinster for trafikanterne (10 mio. kr.,
2016 prisniveau) vil dette ikke ændre nævneværdigt på konklusio-
nerne for de samfundsøkonomiske beregninger.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht