Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2373417_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Er-
ling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 417:
Vil ministeren redegøre for de problemer, som ministeren omtaler
i TV 2 Fyn angående en ny fremskudt færgehavn ved Tårs på Lol-
land, og vil ministeren endvidere redegøre for, hvordan de proble-
mer kan løses og håndteres, således at den fremskudte færgehavn
kan komme med i infrastrukturaftalen nu til gennemførelse inden
eller senest samtidig med, at Femernforbindelsen er færdig og klar
til indvielse, jf. artiklen »Ingen trafikinvesteringer på Sydfyn: - Jeg
kan ikke skjule, at jeg er skuffet« bragt af TV 2 Fyn den 8. april
2021?
Svar:
Som led i finanslovsaftalen for 2018 gennemførte Sund & Bælt i
2018 en screeningsundersøgelse, hvor forskellige tekniske løsnin-
ger for en fremskudt færgehavn blev undersøgt. En løsning med to
lavbroer og en dæmning, hvor færgehavnen er flyttet 1,06 km tæt-
tere på Langelandskysten, var den løsning, der samlet set blev vur-
deret at være bedst, men den vil ikke umiddelbart kunne sikre
halvtimedrift på overfarten. Screeningsundersøgelsen skønnede
anlægsudgifterne til 1.020 mio. kr. (2018-priser), hvis der ikke an-
lægges en cykelsti, mens anlægsudgifterne er skønnet til 1.120 mio.
kr. (2018-priser), hvis der skal anlægges cykelsti på dæmning/lav-
bro. Begge disse løsninger blev dengang beregnet at medføre et
samfundsøkonomisk nettotab.
Screeningsundersøgelsen viste, at der er miljø- og sejladsmæssige
udfordringer forbundet med projektet. Det drejer sig om blokering
af vandgennemstrømningen igennem Storebælt og Langelandsbæl-
tet ind i og ud af Østersøen samt udfordrende strømforhold ved
indsejlingen til færgelejet i en fremskudt havn. Om disse forhold
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 417: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de problemer, som ministeren omtaler i TV 2 Fyn angående en ny fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland, til transportministeren
2373417_0002.png
Side 2/2
overhovedet kan løses, vides ikke med det nuværende undersøgel-
sesniveau.
Screeningsanalysen anbefaler, at hvis det besluttes at arbejde vi-
dere med projektet, skal der foretages grundige undersøgelser af
projektets påvirkning af vandgennemstrømningen samt de særlige
strømforhold ved indsejlingen til et fremskudt færgeleje. Herefter
vil der kunne igangsættes en VVM-undersøgelse. Der skal afsættes
mindst 1-1�½ år til gennemførelse af yderligere undersøgelser og
VVM.
Langelandsbæltet er et internationalt farvand, som ligger i hoved-
forbindelsen mellem Østersøen og Nordsøen. Derfor kan det for-
ventes, at alle Østersølandene vil have interesse i sagen. Lovgiv-
ningsmæssigt forventes det, at der skal gennemføres en høring i
henhold til Espoo-konventionen, før der vil kunne tages endelig
stilling til projektet.
Det er vurderingen, at selve anlægsfasen inklusive detailprojekte-
ring, udbud, kontrahering og anlæg af havn, broer og dæmninger
kan udføres på i alt 4-5 år i tillæg til den tid, der skal afsættes til at
gennemføre VVM-undersøgelse og foretage Espoo-høring. Idet der
skal afsættes �½-1 år til den lovgivningsmæssige proces i forhold til
Folketingets behandling af et forslag til anlægslov, forventes der at
gå mindst 6-7 år fra igangsættelse af yderligere undersøgelser og
VVM, til en eventuel fremskudt færgehavn vil kunne være klar til
brug.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht