Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 396:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at vognmænd der igen og igen
er blevet dømt for arbejdsforhold, der ikke lever op til de gældende
overenskomster, kan forsætte med at byde på vognforløb i Flextra-
fik? Her tænkes på vognmænd der er taget i overtrædelse af over-
enskomst, herunder manglende betaling for overtid, pension samt
fradrag af timer, der ikke aflønnes.
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af taxilovens § 12, at en tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport kan tilbagekaldes, hvis indehave-
ren groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i loven,
fx taxilovens § 10 om overenskomstforhold.
Endvidere har Trafikselskaberne i Danmark (TiD), der er ansvar-
lige for flextrafikken på vegne af kommuner og regioner, oplyst føl-
gende:
”Selskaber,
som har tabt sager i Arbejdsretten, kan udelukkes fra at
deltage i et udbud i henhold til udelukkelsesgrunde i forsynings-
virksomhedsdirektivet. Selskaber, som kontrolleres i henhold til
arbejdsklausulen eller af et kontrolpanel, og hvor der viser sig at
være forhold, der skal rettes op på, skal betale et eventuelt tilgode-
havende til medarbejderen. Alternativt ophæves kontrakten.
Trafikselskaberne er ikke bekendt med, at der er vognmænd der
gentagne gange er blevet dømt for arbejdsforhold der ikke lever op
til overenskomsterne. Trafikselskaberne kontrollerer i forbindelse
med kontraktindgåelse, at vognmanden har de fornødne tilladelser
–
herunder serviceattester (en attest, der skal medsendes for at