Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målene er stillet efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål nr. 375:
Idet Færdselsstyrelsen i flere tilfælde ikke har fulgt op på henven-
delser og spørgsmål fra transportbranchen, mener ministeren da,
at det er tilfredsstillende for danske vognmænd, at den styrelse der
udsteder regler og bekendtgørelser for branchen, ikke svarer på de
henvendelser, som branchen sender?
Svar:
Hverken jeg eller Færdselsstyrelsen kan genkende billedet af, at
Færdselsstyrelsen ikke svarer på henvendelser fra branchen. Færd-
selsstyrelsen er overordnet set i god og konstruktiv dialog med
branchen om regler og tilladelser mv., og der rådgives både på
overordnet og enkeltmandsniveau, hvorfor det er min forståelse, at
Færdselsstyrelsen udfører et tilfredsstillende og forventeligt ar-
bejde.
Færdselsstyrelsen er opmærksom på, at der i forbindelse med god-
kendelsen af ansøgninger med alternative landsdækkende overens-
komster er mange spørgsmål fra branchen og de har derfor oplyst,
at de vil tage initiativ til et dialogmøde med henblik på at sikre et
fortsat konstruktivt og godt samarbejde.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht