TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. november 2020
2020-8483
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28.oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 37:
Vil ministeren redegøre for de faglige argumenter, der ligger til grund for, at
Banedanmark ikke bruger de internationalt anerkendte UIC-standarder til be-
regning af maksimalkapaciteten på enkeltjernbanesporet mellem Padborg og
Tinglev?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmål for Banedanmark, som oplyser følgende:
”UIC-standarden
(UIC Code 406R Capacity) er kompleks og bygger på, hvor
mange tog der køreplansmæssigt kan afvikles på en given infrastruktur. Her
er især signaler og de tilhørende blokafsnit vigtige faktorer, da disse afgør,
hvor tæt togene kan køre efter hinanden. Hvor stor kapacitetsudnyttelsen
derefter bliver, afgøres af køreplanen, togenes hastighed, antal af stop, blan-
ding af togtyper mv. UIC anbefaler en maksimal kapacitetsbelastning på 75
pct. på strækninger med blandet passager- og godstrafik.
Metoden kan ikke stå alene i forbindelse med kapacitetsvurderinger af statio-
ner og er ikke ideel i forbindelse med enkeltsporede strækninger som Tinglev-
Padborg. Her har man ofte en langt højere kapacitetsudnyttelse end UIC’s an-
befalinger, som primært er rettet mod dobbeltsporede strækninger.
For så vidt angår strækningen Tinglev-Padborg, har Banedanmark som et
supplement til UIC-standarden valgt at opgøre kapacitetsbelastningen på
baggrund af et helt døgn i stedet for som hidtil på baggrund af den værst be-
lastede time for at få et mere fyldestgørende billede af den tilgængelige kapa-
citet og kapacitetsbelastningen. Strækningen Tinglev-Padborg anvendes me-
get til godstransport, og det er derfor særligt relevant at se på kapacitetsbe-
lastningen over hele døgnet. Efterspørgslen på godstransport er bredt mere
ud over døgnet, idet kørselstidspunktet ikke er ligeså afgørende som f.eks. på
strækninger, hvor der primært køres passagertransport, og hvor efterspørgs-
len typisk er størst i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne. Der er således