Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. marts stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 367:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. marts 2021 fra
Aabenraa Seniorråd vedrørende adgangsforhold på Rødekro Sta-
tion, herunder redegøre for status for forhandlingerne mellem
Aabenraa Kommune og DSB om forholdene på stationen, jf. TRU
alm. del
–
bilag 235?
Svar:
Som transportminister
ligger det mig meget på sinde, at den kol-
lektive transport er tilgængelig for alle mennesker uanset behov.
Derfor er det vigtigt, at der afsættes midler til at forbedre tilgænge-
ligheden på togstationer i Danmark.
Regeringen har i sit offentliggjorte udspil af 8. april 2021 til en ny
infrastrukturplan,
Danmark fremad,
lagt op til at afsætte 650 mio.
kr. frem mod 2035 til forbedringer af tilgængeligheden på de dan-
ske stationer. Det omfatter bl.a. justering af perronhøjder, etable-
ring af ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer.
Dette vil således være regeringens udgangspunkt forud for de kom-
mende politiske forhandlinger, hvor jeg vil søge at lande en bred
politisk aftale på tværs af Folketingets partier.
For så vidt angår status for forhandlinger mellem DSB og Aabenraa
Kommune om forholdene på Rødekro Station, har jeg bedt DSB
om en status. DSB oplyser følgende:
”I
henhold til aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og
billigere kollektiv trafik af 10. oktober 2018 er der afsat 3 mio. kr.
som kan anvendes til udvikling af de danske stationer, herunder
til socioøkonomiske initiativer, til at forbedre serviceniveauet og
til at sikre ordentlige toiletforhold for passagererne. Disse 3 mio.
kr. er afsat til udmøntning i 2021.