Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2374933_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 366:
Vil ministeren oversende et notat med status for den igangværende
forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, herunder med
hensyn til mulige linjeføringer ved Samsø samt landanlæggene i
Jylland og på Sjælland, de foreløbige miljømæssige og tekniske
overvejelser, prisoverslag for projektet henholdsvis kombineret
vej/bane og ren vej (begge inklusive landanlæg), mulige finansie-
ringsmodeller for projektet samt trafikal og økonomisk sammen-
hæng med en mulig ny jernbane gennem Østjylland?
Svar:
Med finansloven for 2019 blev det besluttet at gennemføre en for-
undersøgelse for en fast forbindelse over Kattegat. Forundersøgel-
sen gennemføres i et samarbejde mellem Sund & Bælt Holding A/S
(kyst-kyst-analyser og Samsø), Vejdirektoratet (vejlandanlæg) og
Trafikstyrelsen (jernbanelandanlæg). Der undersøges både en
kombineret vej- og jernbaneforbindelse samt en ren vejforbindelse.
Fokus i forundersøgelsen er at undersøge korridorer med dertil hø-
rende anlægstekniske løsninger, herunder natur- og miljømæssige
vurderinger med henblik på at kunne indsnævre løsningsrummet
for projektet. Der er indledningsvist på et overordnet grundlag ar-
bejdet med at udelukke områder, som ikke egner sig til placering af
en Kattegatforbindelse.
Sund & Bælt Holding A/S gennemførte i 2020 en analyse af mulig-
hederne for en linjeføring via Sjællands Odde. På baggrund analy-
sen blev det i efteråret 2020 besluttet, at der ikke arbejdes videre
med løsninger via Sjællands Odde i denne forundersøgelse. Analy-
seresultaterne er offentliggjort på projektets hjemmeside
https://kattegat.dk/.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om ministeren vil oversende et notat med status for den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, til transportministeren
2374933_0002.png
Side 2/2
Der er i forundersøgelsen identificeret en lang række løsningsmu-
ligheder, der nu undersøges nærmere. De fremgår af figur 1.
Figur 1. Undersøgte linjeføringer
Der er endnu ikke foretaget en prioritering af, hvilke løsninger det
anbefales at arbejde videre med. Prioriteringen vil ske på baggrund
af en samlet vurdering af miljø, anlægstekniske muligheder, øko-
nomi, trafikale forhold mv. De foretrukne løsninger forventes
fremlagt som en del af afrapporteringen af forundersøgelsen.
Der gennemføres som led i forundersøgelsen samfundsøkonomiske
beregninger, samt beregninger af de klimamæssige effekter. Der
foretages beregninger, der belyser klimaeffekter af både anlægs- og
driftsfasen.
Som en del af forundersøgelsen udarbejdes en finansiel analyse,
som redegør for projektets samlede rentabilitet, indtægtsgrundlag,
drift- og vedligeholdsudgifter, selskabskonstruktion, anlægsover-
slag mv. Der vil blive beregnet et samlet anlægsoverslag for Katte-
gatforbindelsen i forlængelse af de tekniske og miljømæssige un-
dersøgelser.
Forundersøgelsen forventes afsluttet inden årets udgang.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht