Dato
22.02.2021
Sagsbehandler BOH
Sagsnr.
2021-24
Side
1
af
2
Notat vedr.: Spørgsmål fra TRU medlem Rasmus Vestergaard Madsen
TRM har sendt følgende spørgsmål fra Rasmus Vestergaard Madsen til Havarikommissionen: ”Hvad
er
forskellen på de tests Havarikommissionen har udført i forbindelse med test af Maz80800 og dem/de
erfaringer DB-Cargo har udført/fået i forbindelse med inspektionssagen?”
Havarikommissionen er blevet bedt om så vidt muligt at svare på spørgsmålet, og har derfor udarbejdet dette
notat med følgende bemærkninger.
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har efter hændelsen den 13. januar 2021 oplyst om inspektionssagen.
Styrelsen har direkte adspurgt oplyst at styrelsen i forbindelse med deres inspektionssag ikke har kunnet
konstatere krav til skamlens låseeffekt i vertikal / lodret retning, altså ikke kunnet konstatere krav til hvorvidt
skamlen fysisk skal kunne låse hovedbolten fast til skamlen.
Styrelsen har oplyst at der findes krav til skamlens styrke i horisontal / vandret retning, eksempelvis ved
bremsning, acceleration, kørsel gennem transversaler og sporskifter, osv. - og at MAZ80800 skamler og låse
overholder de kendte standarder / krav. Idet Havarikommissionen har indicier, som klart peger på at
hovedbolten (kingpin) var placeret korrekt frem til godstoget kom ud at Storebæltstunnellen, og at trailerens
hovedbolt dermed forlod sin position under eller efter passage af Sprogø, har kommissionens primære fokus
i undersøgelserne været skamlens / låsens funktionalitet som reel lås.
Det vil sige både hvilke krav der er til at skamlen låseeffekt (dokumentation for hvor meget skal låsen kunne
fastholde hovedbolten) og låsens funktionalitet i virkeligheden ved helt eller delvist lodret træk (fysiske test
som dokumenterer hvor meget låsen fysisk kan fastholde hovedbolten).
På den baggrund gennemførte Havarikommissionen en række test på både den involverede skammel (lås) og
på en række andre skamler af samme type af låsenes evne til at ”låse” / fastholde hovedbolten i skamlen.
Testene havde det klage formål at klarlægge hvorvidt låsen reelt virkede som lås, eller om det kunne være
muligt at kræfter i form af vindpåvirkning ved kørsel fra tunnelmunding og på lavbroen kunne ”trække”
hovedbolten op af skamlens lås.
Havarikommissionens konklusion var at den konkrete type skammel / lås i enkelte af de gennemførte test
ikke havde nogen låsevirkning ved træk i lodret retning, selv om låsen var i korrekt låsestilling og skamlens
lås var velfungerende, vedligeholdt / smurt som foreskrevet.
Havarikommissionen har ikke undersøgt yderligere typer af skamler end FW6170 (Storebæltsulykken den 2.
januar 2019) og MAZ 80800 (hændelse på Storebælt 13. januar 2021). Havarikommissionen har kendskab til
i alt 22 typer låse som bruges ved transport af trailere på lommevogne.
På ovenstående grundlag orienterede Havarikommissionen sikkerhedsmyndigheden (TBST), og udsendte
den 22. januar 2021 en international advarsel med følgende indhold: ”
Med baggrund i tilsyneladende
manglende krav til låseeffekt i lodret retning, kan det på nuværende tidspunkt ikke afvises at manglende eller
begrænset låseeffekt led lodret påvirkning kan være tilfældet ved øvrige typer af låse på det europæiske
jernbanenet.”
Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbane
Jættevej 50a
4100 Ringsted
Telefon:
38 71 10 66
CVR nr. 25775910
EAN nr. 5798000893344
www.havarikommissionen.dk