Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2367413_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 349
Vil ministeren med henvisning til TRU alm. del bilag 214 redegøre
for, hvorfor der er forskel på den beregnede samfundsøkonomiske
effekt ved en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg i de
svenske henholdsvis danske beregninger?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”De
samfundsøkonomiske beregninger af en HH-forbindelse er
gennemført med henblik på at skabe sammenlignelighed med sam-
fundsøkonomiske vurderinger af andre projekter i Danmark og
Sverige. Af denne grund indgår de trafikale effekter mv. i Danmark
sammen med 50 pct. af anlægssummen i den danske samfunds-
økonomi opgjort med dansk metode. De resterende 50 pct. af an-
lægssummen indgår på tilsvarende vis i den svenske opgørelse
sammen med effekterne i Sverige og opgjort med svensk sam-
fundsøkonomisk metode.
De væsentligste forskelle mellem dansk og svensk samfundsøkono-
miske beregninger er følgende:
Større svenske tidsbesparelser med en HH-forbindelse.
Opgjort i timer vurderes den samlede svenske tidsbesparel-
ser for vejtrafik at være mere end dobbelt så stor som den
danske tidsbesparelse.
Lavere svenske tidsværdier. De svenske tidsværdier er mel-
lem 20 og 50 pct. lavere end de danske værdier for almin-
delig rejsetid afhængigt af rejseformål.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om, hvorfor der er forskel på den beregnede samfundsøkonomiske effekt ved en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg i de svenske henholdsvis danske beregninger, til transportministeren
2367413_0002.png
Side 2/2
Brugerafgifter medtages ikke direkte i svenske beregninger.
I stedet medtages en besparelse svarende til det, der skulle
have været betalt for at drive færgerne.
Ingen arbejdsudbudseffekt i svenske beregninger. Et øget
udbud af arbejdskraft som følge af bedre tilgængelighed
indgår i danske beregninger, mens svensk samfundsøkono-
misk metode er afgrænset fra at medtage tilsvarende effek-
ter i Sverige.
Hertil kommer en række andre forskelle mellem enhedspriser, åb-
ningsår og anlægsperiode i samfundsøkonomisk beregning og
medregnet vækstperiode efter åbning. Disse vurderes dog at være
mindre væsentlige for forskellene mellem danske og svenske resul-
tater.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht