Transportministeren
18. juni 2021
2021-2399
Transportudvalget
Folketinget
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål 334
Kan ministeren bekræfte konklusionen i Vejdirektoratets rapport
»Potential effects on society of regulating vehicle tyre/road noise«
fra 2018 om, at den nuværende støjmærkningsordning for bildæk
ikke har nogen sammenhæng med de støjniveauer, som man kan
måle på typiske danske vejbelægninger? I så fald ønskes oplyst, om
der er et arbejde i gang med at udvikle en bedre mærkningsord-
ning, eller om ministeren vil tage initiativ til en sådan.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmål for Vejdirektoratet og Færdselsstyrel-
sen, som administrerer reglerne på dette område. Vejdirektoratet
og Færdselsstyrelsen oplyser følgende:
”Den
nævnte rapport fra NordFoU (forsknings- og udviklingssam-
arbejde mellem statslige vejadministrationer i Norden) viser, at der
for personbildæk ikke blev fundet sammenhæng mellem de målte
støjniveauer og de støjniveauer, der fremgår på dækmærket. For
lastbildæk viser analyserne af støjniveauerne store forskelle mel-
lem de mærkede støjniveauer og de målte støjniveauer i Nord-
Tyre-projektet. Det er dog ikke muligt at konkludere, at der er en
forskel mellem de målte og de mærkede støjniveauer for lastbil-
dæk, da den standardiserede testmålemetode tillader store luft-
temperaturudsving.
Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet har i 2020 vurderet, at der er
usikkerhed om, hvorvidt nuværende målemetoder i EU-regulerin-
gen for støj fra dæk giver tilstrækkelig præcise resultater. Det er
dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor misvi-