Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2270510_0001.png
Side 1 af 4
Talemanuskript til brug for samråd om
flypassagerrettighedsforordningen
Samrådsspørgsmål A
[Hvordan vil ministeren sikre, at flyselskaber efterlever
gældende lov og tilbagebetaler danske kunder for aflyste
flyrejser?]
Først og fremmest vil jeg gerne takke Hans Christian
Schmidt og Anne Honoré Østergaard for denne mulighed
for at italesætte en problematik, der lige nu ligger mange
danskere på sinde.
COVID-19-pandemien har uden tvivl sat sit aftryk på
danskernes hverdag; vi begrænser vores samvær med andre
for at beskytte hinanden, vi udskyder ferierejser med
familien til både de varmere og koldere himmelstrøg, og vi
holder os mere i vores egne hjem.
Nogle af de ting, der er med til at kendetegne danskerne,
såsom vores eventyrlyst og vores lyst til at omgås andre
mennesker, er pludselig ikke længere noget, vi bare kan
føre ud i livet næste torsdag, næste måned eller næste ferie.
Mange brancher er hårdt ramt af pandemien
men netop
fordi pandemien er kendetegnet ved at berøre alle hjørner
af verden, og vi derfor pludselig holder os inden for egne
grænser af hensyn til os selv og andre, er luftfartsbranchen
utvivlsomt en af de brancher, der er allerhårdest ramt.
Luftfartsbranchen har oplevet en historisk omvæltning i
forbindelse med COVID-19. Af samme årsag har mange
danskere og jeg selv udvist stor velvilje og tålmodighed over
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/10-2020 om hvordan ministeren vil sikre, at flyselskaber efterlever gældende lov og tilbagebetaler danske kunder for aflyste flyrejser, til transportministeren
Side 2 af 4
for branchen. Det gælder især de krav, der almindeligvis
stilles til luftfartsselskaberne i relation til passagerernes ret
til refusion.
Som jeg også tidligere har sagt, er der dog naturligvis en
grænse for den tålmodighed.
Det følger klart og tydeligt af
flypassagerrettighedsforordningen, at når en flyafgang
aflyses, så har passageren krav på at få refunderet sin billet
inden for syv dage.
Vi er nu syv måneder inde i denne pandemi. Jeg får fortsat
henvendelser fra borgere, der har fået aflyst en rejse i
starten af pandemien, men fortsat ikke har fået refunderet
deres penge.
[Ny procedure for behandling af klager]
Derfor bad jeg i midten af august Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen om at se på, hvilke handlemuligheder vi har
for at sikre, at passagererne får deres penge tilbage.
Og på den baggrund bad jeg Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen iværksætte en ny sagsbehandlingsprocedure.
Denne procedure indebærer, at der vil blive udstedt et
påbud mod de luftfartsselskaber, der på systematisk vis
ikke refunderer passagerernes flybilletter i rette tid.
Påbudsproceduren indebar en høring af de mest relevante
luftfartsselskaber.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/10-2020 om hvordan ministeren vil sikre, at flyselskaber efterlever gældende lov og tilbagebetaler danske kunder for aflyste flyrejser, til transportministeren
Side 3 af 4
Denne høring havde til formål at klarlægge, hvilke tiltag det
enkelte luftfartsselskab havde taget for at sikre
efterlevelsen af syv dages-fristen samt høre, hvornår det
enkelte luftfartsselskab forventede at have refunderet
samtlige krav modtaget før 1. september 2020.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsendte herefter i
midten af oktober et påbud til 12 luftfartsselskaber.
I påbuddet fremgår det, at anmodninger om refusion af
flybilletter, der er modtaget af luftfartsselskaberne før den
1. oktober 2020 skal være refunderet senest den 15.
november 2020.
Endvidere skal anmodninger om refusion, der er modtaget
af luftfartsselskaberne i perioden 1. oktober 2020 til 15.
november 2020 være refunderet senest den 1. december
2020.
Anmodninger om refusion, der er modtaget af
luftfartsselskaberne efter den 15. november 2020 skal
imødekommes efter senest syv dage
og dermed inden for
den frist, der fremgår af flypassagerrettighedsforordningen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil løbende vurdere, om
der er andre luftfartsselskaber, der systematisk overtræder
forordningens tidsfrist for refusion af flybilletter. Hvis dette
er tilfældet, vil styrelsen udstede påbud også til disse
luftfartsselskaber.
Det er min klare forventning, at denne påbudsproces vil
bidrage til, at passagerer, der har fået deres flyrejse aflyst,
vil få deres penge refunderet inden for ganske kort tid.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/10-2020 om hvordan ministeren vil sikre, at flyselskaber efterlever gældende lov og tilbagebetaler danske kunder for aflyste flyrejser, til transportministeren
Side 4 af 4
Hvis dette mod min forventning ikke skulle være tilfældet,
vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tage konkret stilling til,
om der skal indgives politianmeldelse mod
luftfartsselskaberne.
Dette kan i sidste ende resultere i en bøde til
luftfartsselskabet.
Herudover kan jeg nævne, at mit ministerium, herunder i
særdeleshed Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, løbende har
været og fortsat er i dialog med luftfartsselskaberne om
denne problematik.
Jeg ved, at det er meget frustrerende for passagererne at
have penge i klemme, som de ikke ved, hvornår de kan
forvente at få tilbage, og derfor har dette fra start været en
prioritet for mig.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at denne sag i min optik
ikke handler udelukkende om hensynet til enten
luftfartsselskaberne eller hensynet til passagererne. Det
handler om begge dele.
Passagerernes lyst til at rejse er en forudsætning for
luftfartsselskabernes eksistens, og luftfartsselskabernes
eksistens er en forudsætning for, at vi som passagerer
når
verden bliver sig selv igen
kan udleve vores eventyrlyst og
lysten til at være sammen med andre ved at rejse på tværs
at landegrænser.
Derfor er det også afgørende for mig, at vi finder de
løsninger, der gavner alle parter bedst, mens vi fortsat
sikrer overholdelsen af lovgivningen.