Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 311:
Vil ministeren oversende Deloittes afrapportering om mulig kryds-
subsidiering i Post Danmark fra 2020 og kommissoriet herfor,
samt redegøre for, hvem der i sidste ende bærer ansvaret for, at
analyser bestilt af Transportministeriet udføres tilfredsstillende?
Spørgsmålet er stillet på baggrund af Rigsrevisionens beretning om
Post Danmarks regnskabspraksis (10/20) og ministerens redegø-
relse hertil af 11. februar 2021.
Svar:
Jeg vedlægger
”Kommissorium
for uvildig ekstern undersøgelse af
anonyme påstande rettet mod Post Danmark A/S og PostNord Lo-
gistics A/S”.
Yderligere vedlægges Deloittes sammenfatning af un-
dersøgelsen af 11. marts 2020.
I øvrigt vil jeg henvise til, hvad jeg har oplyst i mit brev af 11. fe-
bruar 2021 til statsrevisorerne, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Transportministeriet
lod i vinteren 2019/2020 iværksatte en
uvildig undersøgelse, der blev foretaget af revisionsvirksomhe-
den Deloitte, da der opstod tvivl omkring rigtigheden af nogle
anonyme påstande vedr. krydssubsidiering mellem PostNord
Logistics
1
og Post Danmark. Disse påstande var blevet sendt til
postordførerne i et anonymt brev.
Den uvildige undersøgelse udført af Deloitte viste, at samtlige
påstande i det anonyme brev af 18. december 2019 kunne af-
kræftes.”
PostNord Logistics er et 100 pct. ejet datterselskab af PostNord Group AB,
der ejes af PostNord AB
1