Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. marts stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 308:
Giver oplysningerne i artiklerne »Parkering: Opgiver at opkræve P-
afgifter« bragt i DTL-magasinet den 1. marts 2021 og »Udenland-
ske chauffører skylder millioner i parkeringsbøder: ´Man skal ikke
snyde i Danmark og slippe for regningen´« bragt på DR.dk den 15.
januar 2021 ministeren anledning til at overveje klampning af last-
bil og gods, indtil p-afgifter på udenlandske lastbiler er betalt, når
det fremgår, at det ikke er lykkedes Euro Parking Collection (EPC)
at opkræve en eneste af knap 200 parkeringsafgifter fra østeuropæ-
iske vognmænd og lastbilchauffører på vegne af Aarhus Kom-
mune?
Svar:
Jeg bedt Færdselsstyrelsen om løbende at følge udviklingen i Euro
Parking Collections arbejde med at indhente oplysninger på uden-
landske køretøjer, der har fået en parkeringsafgift på de statslige
rastepladser.
Såfremt det mod forventning viser sig, at Euro Parking Collection
ikke kan løfte denne opgave, vil jeg undersøge mulighederne for
yderligere tiltag.
Hertil kan jeg tilføje, at Folketinget i øjeblikket forhandler et lov-
forslag om differentierede parkeringsafgifter for lastbiler og busser,
som forhåbentlig kan træde i kraft til sommer. Det er et tiltag til at
fremme god betalingsadfærd for parkeringsafgifter ved at øge den
pågældende chaufførs incitament til hurtigt at betale afgiften. Jeg
ser det derfor som et yderligere redskab til at at få udenlandske
chauffører til at betale parkeringsafgifter.