Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2360581_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. marts stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 306:
Vil ministeren med henvisning til artiklerne »Parkering: Opgiver at
opkræve Pafgifter « bragt i DTL-magasinet den 1. marts 2021 og
»Udenlandske chauffører skylder millioner i parkeringsbøder:
´Man skal ikke snyde i Danmark og slippe for regningen´« bragt
på DR.dk den 15. januar 2021 kommentere på danske vognmænds
oplysninger om, at det ikke er lykkedes Euro Parking Collection
(EPC) at opkræve en eneste parkeringsafgift fra østeuropæiske
vognmænd og lastbilchauffører på vegne af Aarhus Kommune?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser, at
man ikke umiddelbart kan sammenligne den opgave, som Euro
Parking Collection varetager for Aarhus Kommune med den op-
gave, som Euro Parking Collection skal varetage for Færdselsstyrel-
sen. Det skyldes, at der hos Aarhus Kommune primært er tale om
parkeringsafgifter til private køretøjer, mens der hos Færdselssty-
relsen hovedsageligt er tale om parkeringsafgifter til lastbiler. Der
er angiveligt stor forskel på at indhente oplysninger om private
ejerforhold sammenlignet med oplysninger om virksomheder.
Jeg har derfor ingen grund til at antage, at Euro Parking Collection
ikke kan udføre den opgave, som Færdselsstyrelsen har bedt sel-
skabet om at løse.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht