Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2364037_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
29. marts 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-
mann
Sagsnr.: 2021-0032/45-0024
Dok.:
1870777
Besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Transport-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 1. marts 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse omkring status for de mange nye trafikanter, der har bestået deres teoriprøver, men mangler de endelige køreprøver, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Hvad kan ministeren oplyse omkring status for de mange nye
trafikanter, der har bestået deres teoriprøver, men mangler de
endelige køreprøver? Er der foretaget konkrete tiltag fra mini-
steren omkring situationen, nu hvor politiet ikke har ressourcer
til at afholde køreprøver, og hvad mener ministeren om de ekstra
udgifter, som den enkelte nye trafikant kan se frem til på grund
af forsinkelser og forældelse af prøver?”
Svar:
Der er med rammeaftalen om plan for genåbning af Danmark af 22. marts
2021 opnået enighed om en samlet aftale for genåbningen af Danmark. Det
er i den forbindelse bl.a. aftalt, at de liberale serviceerhverv mv. kan gen-
åbne pr. 6. april 2021. Der vil gælde krav om anvendelse af mundbind eller
visir samt retningslinjer for smitteforebyggelse, som aftales nærmere i sek-
torpartnerskabet. Der vil endvidere være krav om anvendelse af coronapas.
Køreskolerne vil ligeledes genåbne pr. 6. april 2021.
I forlængelse heraf vil Rigspolitiet anmode politikredsene om at genoptage
afviklingen af teori- og køreprøver.
Jeg kan forstå, at Rigspolitiet er i dialog med sundhedsmyndighederne med
henblik på at opdatere retningslinjerne for afvikling af teori- og køreprøver,
så de afspejler sundhedsmyndighedernes gældende anbefalinger. Herefter
vil afviklingen af teori- og køreprøver blive genoptaget på tværs af landet.
Jeg har stor tiltro til, at Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene og bran-
chen vil få afviklet køreprøverne på bedst mulig vis på en sundhedsmæssig
forsvarlig måde og på en måde, som sikrer, at den midlertidige aflysning af
teori- og køreprøver vil være til mindst mulig gene for køreskoleeleverne.
Side 2/2