Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2354028_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. marts 2021
2021-1954
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 286:
Vil ministeren kommentere og forholde sig til de nye oplysninger i banelys-
sagen som påpeget i artiklen »Folketinget må nøjes med forsiden på fortro-
lig rapport om flysikkerhed« bragt i Politiken den 26. februar 2021?
Svar:
Jeg har bedt Trafikstyrelsen om at forholde sig til artiklens oplysninger, og
styrelsen har oplyst mig følgende:
”Politiken
rejser i den omtalte artikel en række forhold, som Trafikstyrelsen
i det følgende har forholdt sig til.
Politiken skriver, at ordførerne ikke var bekendt med at hændelsesudred-
ningen indeholdt fortrolige oplysninger med relevans for sagen, som dets
medlemmer grundet fortroligheden ikke kunne få adgang til.
Dette billede af Folketingets kendskab til indholdet i Københavns Lufthav-
nes hændelsesudredning kan styrelsen imidlertid ikke genkende.
Således indeholder styrelsens redegørelse om hændelsesforløbet vedrørende
banelysarmaturer på Københavns Lufthavn Kastrup fra marts 2020, som
transportministeren har videreformidlet til medlemmer af Folketinget, flere
oplysninger derom.
Det fremgår klart af styrelsens redegørelse, at oplysningerne i hændelsesud-
redningen er fortrolige, hvorfor styrelsen ikke kan videregive detaljerede op-
lysninger fra denne udredning. Dette blev også nævnt for transportordfø-
rerne ved den særskilte orientering, der blev givet om sagen den 28. april
2020, idet der blev henvist til reglerne derom.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om ministeren vil kommentere og forholde sig til de nye oplysninger i banelys-sagen som påpeget i artiklen »Folketinget må nøjes med forsiden på fortrolig rapport om flysikkerhed« bragt i Politiken den 26. februar 2021, til transportministeren
2354028_0002.png
Side 2/3
Politiken citerer i artiklen professor i forvaltningsret ved Københavns Uni-
versitet Michael Gøtze, der antyder, at Trafikstyrelsen har fortolket fortro-
lighedshensynet for stramt, og at ”gardinerne er trukket helt ned”. Trafiksty-
relsen kan ikke genkende billedet af at gardinerne er trukket helt ned, da
styrelsen har vurderet det muligt at videregive mange informationer og kon-
klusioner i sagen.
Viden fra hændelsesudredningen indgår således i styrelsens redegørelse,
men på en ikke-kompromitterende måde i forhold til den krævede fortrolig-
hed og anonymitet i hændelsesindberetningssystemet. Konkret indeholder
styrelsens redegørelse om hændelsesforløbet således oplysninger om forlø-
bet den 14.-15. september 2019 på side 3, 4 og 9 samt oplysninger om hæn-
delsesudredningen i detaljer på side 3, 9, 10 og 11. Styrelsen har også infor-
meret transportordførerne om sagen på flere møder.
Derudover har styrelsen kommenteret oplysningerne i et notat af 24. fe-
bruar 2021 vedrørende banelysarmaturer i Københavns Lufthavne i Ka-
strup, og som transportministeren har videreformidlet til medlemmer af
Folketinget. Styrelsen har endvidere givet transportordførerne en opdateret
orientering om sagen på et møde den 25. februar 2021, hvor styrelsen også
kommenterede oplysningerne i de tidligere artikler i Politiken.
Styrelsen har således hele tiden forsøgt at holde balancen mellem fortrolig-
heden i hændelsesindberetningssystemet og Folketingets og offentlighedens
legitime hensyn i at få kendskab til sagen.
Politiken skriver også i artiklen, at Københavns Lufthavns ledelse gik mod
deres egne eksperters anbefaling. Trafikstyrelsen mener ikke dette er en
korrekt gengivelse af sagen. Der var således ikke tale om, at ledelsen gik
mod sine egne sikkerhedseksperter. I den aktuelle situation nedsatte luft-
havnen efter hændelserne i weekenden den 14. og 15. september 2019 en
Task Force. Task Forcen bestod for det første af Operational Manager, som
er lufthavnens øverste driftsansvarlige. Task Forcen bestod derudover af Sa-
fety Manager og en sikkerhedsekspert, som begge havde Safety Assessor
kompetence til at foretage risikovurderinger. Task Forcen bestod yderligere
af den ansvarlige afdelingsleder for ”El-teknisk banegruppe” og Asset Mana-
gement, afdelingslederen for Commercial Technical Service og Technical Sa-
fety Manager. Alle de tre sidstnævnte havde kompetence indenfor banelys,
sidstnævnte som lufthavnens bedst egnede ekspert på området. Det var i
første omgang Task Forcen og i sidste ende sikkerhedsorganisationens le-
delse, der på baggrund af de indkomne informationer og vurderinger fra
fagspecialister og eksperter traf beslutning om de nødvendige foranstaltnin-
ger med henblik på at fortsætte driften af lufthavnen
og således ikke luft-
havnens øverste ledelse. Lederen af sikkerhedsorganisationen, Safety Mana-
ger, havde til det formål Safety Assessor kompetence til at foretage risiko-
vurderinger.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om ministeren vil kommentere og forholde sig til de nye oplysninger i banelys-sagen som påpeget i artiklen »Folketinget må nøjes med forsiden på fortrolig rapport om flysikkerhed« bragt i Politiken den 26. februar 2021, til transportministeren
2354028_0003.png
Side 3/3
Politiken skriver også, at lufthavnen fortsatte med at være åben, selvom at
lufthavnens egne eksperter havde vurderet at der var tale om en risiko i
klasse A. Dette er korrekt, og som det fremgår af styrelsens redegørelse om
sagen blev flyvningerne på intet tidspunkt indstillet som følge af risiko A-
klassifikationen den 16. september 2019, hvilket medførte, at lufthavnen i
perioden fra den 16. september til den 19. september 2019 opererede, uden
at kunne dokumentere, at sikkerheden var inden for det acceptable sikker-
hedsniveau. Den ovenfor nævnte Task Force vurderede imidlertid den 16.
september 2019, at med de allerede udførte tiltag, samt en beslutning om
kontrol og efterspænding af kritiske armaturer hvert andet døgn, at da var
risikoen reduceret til et acceptabelt niveau. På dette grundlag vurderede
Task Forcen, at flyoperationer fortsat kunne gennemføres flyvesikkerheds-
mæssigt forsvarligt.
Det særligt alvorlige i denne sag er således ikke risikoen for at et fly påkørte
et banelys i dagene efter den 15. september 2019, men at hændelserne klas-
sificeres i klasse A, uden at lufthavnen dels ikke reagerer herpå ved øjeblik-
keligt at lukke for operationer og dels ikke i første omgang kan dokumentere
effektiviteten af de mitigerende foranstaltninger og den deraf følgende ned-
klassifikation af risikoen fra A til et acceptabelt niveau.
Trafikstyrelsen finder dette forhold meget kritisabelt, og det er også konklu-
sionen i redegørelsen fra marts 2020, som er oversendt til Folketinget.
Politiken skriver også, at Trafikstyrelsen ikke har nævnt, at et fly har ramt et
banelys. Når den konkrete mulige påkørsel af banelys den 15. september
2019 ikke er nævnt i styrelsens redegørelse fra marts 2020, er det i denne
forbindelse også fordi, der ikke foreligger oplysninger fra flyselskab om, at
de konkrete banelys er blevet påkørt af et fly, eller har medført skader på fly.
En sådan hændelse ville i øvrigt skulle indrapporteres. Trafikstyrelsen vil
også gerne præcisere, at der er forskel på om et fly har påkørt et banelys el-
ler har ramt et banelys. I det pågældende tilfælde er der muligvis tale om en
påkørsel og ikke at et fly er blevet ramt af et banelys.
Politiken skriver at lufthavnen skulle have overtrådt international lovgiv-
ning. I forbindelse med den ovenfor nævnte episode, hvor lufthavnen ikke
var lukket trods en registrering som risikoklasse A, var der tale om overtræ-
delse af bestemmelserne i EU-forordning nr. 139/2014 (flyvepladsforord-
ningen) i en periode af dagen den 16. september 2019. Der var derfor ikke
tale om 5-7 dage, som Politiken skriver.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht