Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 275:
Vil ministeren oplyse, hvilke rettigheder togpassagerer på togs-
trækningen mellem København og Thisted har, når de oplever for-
sinkelser på op til to timer?
Svar:
En rejse fra Thisted til København kræver, at der foretages
togskifte i Struer, idet Arriva kører mellem Thisted og Struer og
DSB kører mellem Struer og København. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet for både DSB og Arriva.
DSB oplyser følgende:
”DSB tilbyder Basis Rejsetidsgaranti
med enten kontant kompen-
sation eller en tilsvarende erstatningsrejse (rejsetidsgarantibillet),
hvis forsinkelsen er 30 minutter eller derover.
Kompensationsstørrelserne i DSB’s Basis Rejsetidsgaranti fremgår
i tabellen nedenfor.
Forsinkelse
30 min eller mere
60 min eller mere
90 min eller mere
120 min eller mere
Kompensation
25 % af rejsens pris
50 % af rejsens pris
75 % af rejsens pris
100 % af rejsens pris
DSB efterlever kravene i Jernbane-passagerrettighedsforordnin-
gen. Når kunden skal på en togrejse eller er undervejs, og der op-
står forsinkelser på 60 minutter eller derover, må kunden gerne
opgive at gennemføre rejsen og rejse retur til udgangsstationen på
samme billet. Derudover kan kunden få tilbagebetalt billetten uden
gebyr.