MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2021
2021-1798
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 270:
Vil ministeren oplyse, hvilke andre transportområder som - enten i dansk
lovgivning eller EU-forordninger - er underlagt lignende fortrolighedsbe-
stemmelser, som den Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
376/2014 af 3. april 2014 foreskriver omkring luftfartssikkerhed?
Svar:
I henhold til lov nr. 686 af 27/05/2015 (jernbaneloven) skal virksomhe-
derne på jernbaneområdet, herunder de ansatte og personer, som udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, give indberetning
til Trafikstyrelsen om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder til brug for styrelsens forebyggende jernbanesikkerheds-
mæssige arbejde.
Indberetningerne til Trafikstyrelsen er omfattet af en speciel tavshedspligt,
som følger af jernbaneloven. Trafikstyrelsens medarbejdere og eventuelle
tilkaldte sagkyndige er forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som
indberettes til Trafikstyrelsen vedrørende ulykker, forløbere for ulykker og
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet.
Bestemmelsen om hemmeligholdelse er indført for at sikre, at styrelsen som
sikkerhedsmyndighed får de oplysninger fra virksomhederne m.v., der kræ-
ves, for at styrelsen kan opfylde sin forpligtelse til at højne sikkerheden på
jernbanen via forebyggende jernbanesikkerhedsarbejde.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht