Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato 18-03-2021
Sagsnr.: TS31200-00713
Dokumentnr. 9239319
Sagsbehandler: MSH
Notat om hvornår Trafikstyrelsen modtog indberetning
fra Københavns Lufthavn om hændelserne med løse ba-
nelys den 14. og 15. september 2019
I forbindelse med transportministerens besvarelse af TRU-spørgsmål
nr. 269 har Trafikstyrelsen oplyst, at ifølge styrelsens registreringer i
indberetningsdatabasen, modtog styrelsen først den 16. oktober 2019
indberetning fra Københavns Lufthavn om hændelserne med løse ba-
nelys
den 14. og 15. september 2019 i form af opdateringer (”Analy-
sis / follow up”) på de oprindelige indberetninger, som styrelsen imid-
lertid ikke kunne se at have modtaget.
Dette er imidlertid desværre ikke korrekt og skyldes en beklagelig
menneskelig fejl i forbindelse med et datatræk fra styrelsens indberet-
ningsdatabase i forbindelse med udarbejdelsen af svaret på TRU-
spørgsmål 269.
Trafikstyrelsen kan således oplyse, at styrelsen den 17. september
2019 modtog indberetning fra Københavns Lufthavn om hændelserne
med løse banelys den 14. og 15. september 2019.
Trafikstyrelsen kan desværre samtidig konstatere, at det ikke er kor-
rekt, at styrelsen først blev gjort opmærksom på Københavns Luft-
havns interne risikoklassificering (klasse A) af hændelsen i januar
2020. Det fremgår således af ovennævnte indberetninger, modtaget
den 17. september 2019, at lufthavnen havde påført en intern risiko-
klassificering i klasse A. Datoen for Trafikstyrelsens modtagelse af
indberetningerne har imidlertid ikke indflydelse på styrelsens behand-
ling af indberetningerne. Indberetningerne er behandlet efter normal
procedure, hvilket medfører at de indgår som datamateriale til styrel-
sens tilsyn.
Side 1 (3)