Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2348457_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2021
2021-1798
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 268:
Vil ministeren oplyse, på hvilken baggrund Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
har vurderet, at hændelsesrapporten fra København Lufthavn er af høj kva-
litet, og derved været styrende for styrelsens tillid til Københavns Lufthavns
ledelse?
Svar:
Jeg har bedt Trafikstyrelsen forholde sig til spørgsmålet, som har oplyst mig
følgende:
”Som
det også fremgår af styrelsens redegørelse om hændelsesforløb vedrø-
rende banelysarmaturer på Københavns Lufthavn Kastrup fra marts 2020
at Københavns Lufthavne i forbindelse med hændelserne med lysarmaturer
har foretaget en meget grundig hændelsesudredning, som undersøger de
underliggende årsager til hændelserne med lysarmaturerne, herunder de sy-
stemiske forhold som gjorde, at forholdene ikke tidligere blev håndteret i
sikkerhedsstyringssystemet, inklusiv mitigerende foranstaltninger.
Hændelsesudredningen, som er udarbejdet i overensstemmelse med EU-
forordning nr. 376/2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på
begivenheder inden for civil luftfart, er udarbejdet af tre interne medarbej-
dere med særlige udredningskompetencer. Udredningen blev gennemgået af
en ekstern, uvildig flyvesikkerhedsekspert (second opinion) inden fremsen-
delse til den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse. Styrelsen har i sin
vurdering af hændelsesudredningen også lagt til grund, at hændelsesudre-
deren og de to assisterende hændelsesudredere af hændelsesudredningen
ved deres underskrift er enige i dens fulde indhold, og at udredningen af-
dækker alle relevante elementer.
Hændelsesudredningen har en række anbefalinger, herunder anbefalinger
på baggrund af en række kritiske vurderinger af systemer og procedurer,
som Københavns Lufthavns ledelse efterfølgende har indarbejdet i en samlet
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om, på hvilken baggrund Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har vurderet, at hændelsesrapporten fra København Lufthavn er af høj kvalitet, og derved været styrende for styrelsens tillid til Københavns Lufthavns ledelse, til transportministeren
2348457_0002.png
Side 2/3
handlingsplan, der indeholder i alt 33 initiativer. Initiativerne spænder
bredt fra udskiftning af banelysarmaturer til organisatoriske ændringer og
arbejdet med at forbedre den såkaldte just culture kultur, der er et arbejds-
kulturbegreb i luftfartsbranchen, hvor man skal lære af opståede konkrete
fejl, nærved-ulykker, have en god rapporterings-kultur osv. Initiativerne in-
deholder tillige ændring af arbejdsgange med ressourceallokering (økonomi
og personale), som fremover er hurtigere i lufthavnens relativt komplekse
organisation.
Hændelsesudredningen er systematisk opbygget og fylder 49 sider. Den er
meget grundig og selvkritisk, ligesom hændelsesudrederne har undersøgt
alle sagens aspekter.
Trafikstyrelsen vurderer således, at kvaliteten af den hændelsesudredning,
som Københavns Lufthavne har udarbejdet, er meget høj.
Lufthavnen har oplyst, at der for nuværende er udskiftet 2.340 banelysar-
maturer på baner, afkørsler og ved stopbarrer.
Der er gennemført 25 ud af de planlagte initiativer, herunder bl.a. en ny pro-
cedure, som skal sikre, at lignende situationer, hvor lufthavnens øverste le-
delse ikke - som i hændelsesforløbet - får tilstrækkeligt hurtigt besked om
alvorlige flyvesikkerhedsmæssige hændelser, undgås. De resterende 8 initia-
tiver har alle en godkendt plan for gennemførelse og deres økonomi og res-
sourcer er godkendt og allokeret, ligesom den godkendte plan følges.
Det er derudover styrelsens vurdering, at lufthavnens øverste ledelse har fo-
kus på opfølgningen af hændelsesudredningen. Der er allokeret tilstrække-
ligt økonomiske midler til at gennemføre udskiftning af banelysarmaturer,
der er ændret på de ledelses- og styringsmæssige strukturer, således disse i
højere grad end tidligere understøtter en sikker daglig drift af lufthavnen.
Det er tillige styrelsens vurdering, at de personalereduktioner, som er gen-
nemført som følge af Corona-situationen, er nøje overvejet med henblik på
at minimere risikoen for at sikkerheden i lufthavnen berøres deraf. Lufthav-
nen har i denne forbindelse oplyst styrelsen om, at safety-funktioner, som er
nedlagt på grund af den markant reducerede aktivitet i lufthavnene, oprettes
igen, når aktiviteten stiger tilsvarende.
Det er styrelsens samlede vurdering, at lufthavnen
i en meget vanskelig
periode på grund af Corona-pandemien - arbejder fokuseret og systematisk
med opfølgningen på hændelserne med banelysearmaturerne. Det er endvi-
dere styrelsens vurdering, at lufthavnen har gennemført en række ændrin-
ger i interne procedurer og gennemført organisatoriske tiltag, som samlet
set forbedrer flyvesikkerheden i lufthavnen i forhold til tiden før hændel-
serne med de løse banelysarmaturer.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om, på hvilken baggrund Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har vurderet, at hændelsesrapporten fra København Lufthavn er af høj kvalitet, og derved været styrende for styrelsens tillid til Københavns Lufthavns ledelse, til transportministeren
2348457_0003.png
Side 3/3
Ovenstående er det, som har været styrende for Trafikstyrelsens fortsatte til-
lid til Københavns Lufthavns ledelse.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht