Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2348436_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2021
2021-1798
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 267:
Vil ministeren oversende Trafikstyrelsens tilsynsrapport af Københavns
Lufthavns sikkerhedssystem fra forsommeren 2020? Og vil ministeren lige-
ledes redegøre for, om der i den forbindelse er foretaget fysisk og/eller visu-
elt tilsyn med lufthavnens banelys?
Svar:
Jeg har fra Trafikstyrelsen modtaget styrelsens tilsynsrapporter fra det kom-
binerede tilsyn med Københavns Lufthavn den 18. december 2019 og 22. ja-
nuar 2020 og fra det efterfølgende tilsyn den 25. august 2020, som jeg sen-
der til udvalget sammen med dette svar.
Trafikstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at det efterfølgende tilsyn oprin-
deligt var planlagt til den 3. april 2020, men at det på grund af Corona-situ-
ationen i foråret blev udskudt til den 25. august 2020.
Styrelsen har yderligere oplyst, at hovedformålet med tilsynet i december
2019 og januar 2020 var at undersøge effektiviteten af lufthavnens inspekti-
oner af FOD (løse objekter), indberetningssystem og FOD-klassificeringssy-
stem, og at der ved tilsynet blev foretaget både fysisk og visuelt tilsyn med
lufthavnens banelys. Herunder foreviste lufthavnen, hvorledes banelysene
vil blive fastgjort sikkert i forbindelse med den planlagt udskiftning. Ved det
fokuserede tilsyn i august 2020 gennemgik lufthavnen den iværksatte hand-
lingsplan og gav status for fremdriften i de enkelte initiativer.
Endelig har styrelsen oplyst, at næste fokuserede tilsyn er berammet til 22.
marts 2021. Der er tale om ekstra tilsyn
ud over de tilsyn, som gennemfø-
res rutinemæssigt på andre fagområder.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht