Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2348423_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2021
2021-1798
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 264:
Vil ministeren redegøre for, hvor præcis i EU-forordning der skabes hjem-
mel til at hemmeligholde Københavns Lufthavns hændelsesrapport omkring
løse banelys overfor dels Folketinget, dels offentligheden, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som oplyser følgende:
”Formålet med forordning nr. 376/2014 er, som det fremgår af artikel 1, at
forbedre luftfartssikkerheden ved at sikre, at relevante sikkerhedsoplysnin-
ger relateret til civil luftfart indberettes, indsamles, opbevares, beskyttes,
udveksles, videregives og analyseres.
For at opnå dette indeholder forordningen blandt andet bestemmelser om
beskyttelse af luftfartspersonale og passende anvendelse af indberettede sik-
kerhedsoplysninger samt videregivelse af anonymiserede oplysninger til be-
rørte parter med henblik på at give dem de oplysninger, de behøver for at
forbedre luftfartssikkerheden.
De indberettede oplysninger skal ifølge artikel 6 behandles på en sådan
måde, at oplysningerne ikke kan anvendes til andre formål end oprethol-
delse af sikkerheden, og der sikres passende fortrolighed af identiteten af
indberetteren og af de personer, der er nævnt i indberetningen af begivenhe-
den, med henblik på at fremme en åben rapporteringskultur.
Den kompetente myndighed (i Danmark Trafikstyrelsen) skal opbevare op-
lysningerne i en national database, der skal rumme oplysninger om hændel-
ser, alvorlige hændelser og havarier. Foruden den kompetente myndighed er
det kun sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne (i Danmark Havarikom-
missionen) og medlemsstatens civile luftfartsmyndighed (i Danmark Trafik-
styrelsen), der ifølge artikel 6 (9) og (10) skal have adgang til den nationale
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvor præcis i EU-forordning der skabes hjemmel til at hemmeligholde Københavns Lufthavns hændelsesrapport omkring løse banelys overfor dels Folketinget, dels offentligheden, til transportministeren
2348423_0002.png
Side 2/4
database med henblik på at opfylde deres forpligtelser og sikkerhedsrelate-
rede ansvar.
Oplysningerne fra den nationale database skal af den kompetente myndig-
hed overføres til den europæiske database, jf. forordningens artikel 8.
Bestemmelser om, hvem der kan modtage eller skal udveksle oplysninger fra
databasen, følger af artiklerne 9-11.
Medlemsstaterne og det Europæiske Luftfarts Sikkerheds Agentur (EASA)
udveksler således gensidigt oplysninger indberettet til de kompetente myn-
digheder, jf. artikel 9.
De enheder, der har adgang til oplysningerne, er ifølge artikel 10 enheder,
der har ansvaret for at fastsætte regler for sikkerheden inden for civil luftfart
og alle sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder i Unionen. Oplysningerne skal
behandles med en passende fortrolighedsgrad, hvilket følger af artikel 15 i
forordningen.
Det følger af vejledningen til forordningen, pkt. 4.3, at der med de i artikel
10 nævnte enheder menes medlemsstaternes luftfartsmyndigheder, sikker-
hedsmyndigheder, Europa-Kommissionen, EASA og Eurocontrol.
Derudover kan oplysninger, der opbevares i den centrale europæiske data-
base, videregives til berørte parter, jf. artikel 10. Af sikkerhedshensyn får be-
rørte parter ikke direkte adgang til oplysningerne.
Berørte parter skal i medfør af artikel 11 bede om oplysninger fra databasen
ved at benytte en formular, der findes på Trafikstyrelsens hjemmeside. Be-
rørte parter listes i bilag II, og omfatter to kategorier af berørte parter:
i) Den kategori af berørte parter, der må modtage oplysninger på grundlag
af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde eller på grundlag af en generel
beslutning. Som eksempel kan nævnes:
-
fabrikanter af luftfartøjer, luftfartøjsdele og luftfartsnavigationstje-
nester (ANS) og konstruktører og fabrikanter af systemer og udstyr,
der anvendes på lufthavnes airside-område.
operatører: luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører og sammen-
slutninger af luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører samt luft-
havnsoperatører og sammenslutninger af lufthavnsoperatører.
-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvor præcis i EU-forordning der skabes hjemmel til at hemmeligholde Københavns Lufthavns hændelsesrapport omkring løse banelys overfor dels Folketinget, dels offentligheden, til transportministeren
2348423_0003.png
Side 3/4
-
udbydere af lufthavnstjenester: organisationer, der varetager
ground-handling af luftfartøjer, herunder brændstofpåfyldning, ud-
arbejdelse af loadsheet, lastning, afisning og bugsering i en lufthavn,
samt rednings- og brandsluknings- og andre udrykningstjenester.
forskning: offentlige eller private forskningslaboratorier, centre eller
foretagender, eller universiteter, der gennemfører luftfartssikker-
hedsforskning eller undersøgelser.
-
ii) Den kategori af berørte parter, der må modtage oplysninger udelukkende
på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Som eksempel
kan nævnes:
-
-
piloter (på personlig basis)
ingeniører/teknikere/personale, der arbejder med luftfartssikker-
hedselektronik/luftfarts- (eller lufthavns) ledere (på personlig basis)
faglige organer, der repræsenterer personale, som udfører sikker-
hedsrelaterede opgaver.
-
Ud over udveksling og udlevering af oplysninger, som der er redegjort for
ovenfor, giver forordningen mulighed for, at medlemsstaterne kan offentlig-
gøre anonymiserede indberetninger mv., jf. artikel 13.
Forordningen giver således alene mulighed for, at sikkerhedsmyndigheder,
kompetente myndigheder (luftfartsmyndigheder, hvis de adskiller sig fra
den kompetente myndighed), EASA og berørte parter kan få oplysninger,
der i et vist omfang ikke er anonymiserede, og som således ikke vil kompro-
mittere den fortrolighed, som medlemsstaterne er forpligtet til at iagttage
ifølge artikel 15 om netop fortrolighed og hensigtsmæssig brug af oplysnin-
gerne.
Det bemærkes endvidere, at udleverede oplysninger ifølge artikel 15 kun må
benyttes i overensstemmelse med formålet med indsamlingen, nemlig som
det står anført i artikel 1, for at forbedre luftfartssikkerheden ved at sikre, at
relevante sikkerhedsoplysninger relateret til civil luftfart indberettes, ind-
samles, opbevares, beskyttes, udveksles, videregives og analyseres i overens-
stemmelse med forordningens bestemmelser herom.”
Jeg kan henholde mig til det af Trafikstyrelsen oplyste.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvor præcis i EU-forordning der skabes hjemmel til at hemmeligholde Københavns Lufthavns hændelsesrapport omkring løse banelys overfor dels Folketinget, dels offentligheden, til transportministeren
2348423_0004.png
Side 4/4
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht