Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2348408_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2021
2021-1798
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 262:
Mener ministeren, at Folketinget har modtaget urigtige oplysninger under
besvarelse af samrådsspørgsmål F, den 3. december 2019, da det under
samrådet blev oplyst, at det hele tiden var sikkert at flyve fra Københavns
Lufthavn, selvom lufthavnens sikkerhedsansvarlige i hændelsesrapporten
vurderede de løse banelys som værende en kategori A-risiko i 5-7 dage, og
hvor der fortsat fløj fly til og fra Københavns Lufthavn, jf. Transportudvalget
alm. del - samrådsspørgsmål F (folketingsåret 2019-20)?
Svar:
Lad mig indledningsvist nævne, at jeg ikke erindrer under samrådet at have
udtalt, at det hele tiden har været sikkert at flyve fra Københavns Lufthavn.
På tidspunktet for samrådet, den 3. december 2019, forelå Københavns
Lufthavns hændelsesudredning om sagen vedr. løse banelysarmaturer
endnu ikke. Den var under udarbejdelse og blev først sendt til den davæ-
rende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse i januar 2020.
På samrådet tog jeg derfor også forbehold for, at jeg endnu ikke havde set
den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelses redegørelse af sagen.
Helt konkret understregede jeg, at det var vigtigt at komme til bunds i sa-
gen, da flysikkerheden potentielt kunne være kompromitteret. Derefter
gjorde jeg det klart, at såfremt der var begået en fejl, skulle der handles så
det ikke sker igen.
Lad mig dernæst henlede opmærksomheden på, at hændelsesudredningen i
henhold til reglerne er indsendt til styrelsens hændelsesindberetningssys-
tem, og at den dermed er fortrolig. Trafikstyrelsen har således heller ikke
mulighed for at kommentere på alt indholdet i hændelsesudredningen, men
alene på oplysninger der er tilgået eller opsøgt på anden vis.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om ministeren mener, at Folketinget har modtaget urigtige oplysninger under besvarelse af samrådsspørgsmål F, den 3. december 2019, da det under samrådet blev oplyst, at det hele tiden var sikkert at flyve fra Københavns Lufthavn, selvom lufthavnens sikkerhedsansvarlige i hændelsesrapporten vurderede de løse banelys som værende en kategori A-risiko i 5-7 dage, og hvor der fortsat fløj fly til og fra Københavns Lufthavn, til transportministeren
2348408_0002.png
Side 2/2
Jeg har bedt Trafikstyrelsen om at forholde sig til spørgsmålet om det var
sikkert at flyve. Styrelsen har oplyst mig følgende:
”Risikoniveau
vurderes gennem en risikovurderingsproces og munder ud i
en risikoklassificering, som grundlæggende består af to nøgleelementer: 1)
den potentielle fares alvorlighed og 2) sandsynligheden for at en hændelse
vil ske. De to elementer holdes op imod hinanden, og der kan herved laves
en klassificering af risikoen for den begivenhed eller forhold, som er under
vurdering. Når en lufthavn har risikovurderet en begivenhed eller et forhold,
så skal denne vurdere, om risikoen er acceptabel, og om der er mulighed for
at reducere risikoen gennem risikomitigerende tiltag, dvs. tiltag der enten
mindsker konsekvensen af en given hændelse, eller mindsker sandsynlighe-
den for at hændelsen indtræder. Såfremt det er muligt at gennemføre miti-
gerende tiltag, kan risikoklassificeringen reduceres tilsvarende.
Københavns Lufthavne har fastsat sit eget risikoklassificeringssystem, hvor
klasse ”A”
er den højeste risikoklasse og defineres af lufthavnen, som sand-
synligheden for ét havari på en 10-årig periode. Efter lufthavnens egne sik-
kerhedsprocedurer må operationer på lufthavnen ikke fortsætte i tilfælde af
en klasse ”A” risiko.
Efter modtagelse af hændelsesudredningen kunne den daværende Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen konstatere, som det også fremgår af styrelsens re-
degørelse om hændelsesforløb vedrørende banelysarmaturer på Køben-
havns Lufthavn Kastrup fra marts 2020, at flyvningerne efter hændelserne i
weekenden den 14-15. september 2019 på intet tidspunkt blev indstillet som
følge af risikoklassificeringen
til klasse ”A”
den 16. september 2019, hvilket
medførte, at lufthavnen i perioden fra den 16. september til den 19. septem-
ber 2019 opererede, uden at kunne dokumentere, at sikkerheden var inden
for det acceptable sikkerhedsniveau.
Der har i forbindelse med de pågældende hændelser alene været tale om, at
et banelys med overvejende sandsynlighed er blevet påkørt af et fly, men
ikke at der er sket en ulykke eller har været tilløb en ulykke.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht