Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2348398_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2021
2021-1798
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 260:
Vurderer ministeren, at han er blevet oplyst fyldestgørende omkring tilløbet
til ulykken i forbindelse med løse banelys i Københavns Lufthavn i septem-
ber 2019?
Svar:
Det er Trafikstyrelsen, der er den uafhængige myndighed for luftfartssikker-
hed i Danmark. Som den europæiske og danske luftfartslovgivning er kon-
strueret, må jeg ikke og bør jeg ikke blive oplyst om alle detaljer i konkrete
hændelsesindberetninger. Systemet er opbygget for at sikre et fortroligt rum
til at indberette og lære af hændelser, der har relevans for luftfartssikkerhe-
den. Det vil derfor altid være op til Trafikstyrelsen i en konkret sag at vur-
dere, hvor meget information der kan videregives og hvilken information
der er mest relevant at videregive. Der vil således altid være detaljer i en sag
også interessante og relevante detaljer
som jeg, Transportudvalget og of-
fentligheden ikke har indsigt i. Denne afvejning Trafikstyrelsen skal lave
mellem detaljerigheden og hensynet til fortroligheden vil altid være svær.
Synes jeg det kunne være interessant at kende alle detaljerne i denne sag?
Der er svaret ja. Men burde jeg det? Der er svaret nej.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht