TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 259: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de forskellige praksisser for tilladelser og afslag på kommunale henvendelser om nedsættelser af hastigheder, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

15. april 2021

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 18. februar 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Rose Lund (EL).

Spørgsmål nr. 259:

Vil ministeren med henvisning til artiklen »Kommuner vil have

reglerne ændret« bragt i Medlemsmagasinet Cyklister, 1/2021, 85.

årgang, redegøre for de forskellige praksisser for tilladelser og af-

slag på kommunale henvendelser om nedsættelser af hastigheder?

Svar:

Jeg har til brug for denne besvarelse anmodet Justitsministeriet

om et bidrag.

Justitsministeriet har oplyst, at de til brug for besvarelsen har ind-

hentet følgende bidrag fra Rigspolitiet:

”1.

Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet efter forhand-

ling med vejmyndigheden træffer afgørelse om lokale hastigheds-

begrænsninger i medfør af færdselslovens § 92 a, stk. 2, jf. færd-

selslovens § 42, stk. 5. De nærmere regler for fastsættelse af lokale

hastighedsgrænser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1486 af 13. de-

cember 2017 om lokale hastighedsgrænser og den dertilhørende

vejledning.

Rigspolitiet har i oktober 2020 foretaget en høring af samtlige poli-

tikredse vedrørende deres administration og praksis i henhold til

færdselslovens § 92 a, stk. 2, om lokale hastighedsbegrænsninger

og færdselslovens § 92 a, stk. 3, hvorefter vejmyndigheden i forbin-

delse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken

i tættere bebygget område over for politiet kan tage initiativ til, at

der træffes afgørelser vedrørende påbud om ensrettet færdsel og

lokale hastighedsbegrænsninger.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 259: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de forskellige praksisser for tilladelser og afslag på kommunale henvendelser om nedsættelser af hastigheder, til transportministeren

Side 2/4

Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at Nordsjællands Po-

liti over for Rigspolitiet har oplyst, at der i forbindelse med inter-

viewet til artiklen i Medlemsmagasinet Cyklister er sket en bekla-

gelig sammenblanding af data vedrørende politikredsenes admini-

stration og praksis i henhold til færdselslovens §§ 92 og 100 om

færdselsindskrænkninger og vejanlæg og færdselslovens § 92 a, stk.

2 og 3.

Rigspolitiet skal på den baggrund præcisere, at Nordsjællands Po-

liti til Rigspolitiet har oplyst, at politikredsen i perioden 2016-2020

har behandlet ca. 125 sager vedrørende færdselslovens § 92 a, stk.

2 og stk. 3, og at der for så vidt angår sager om hastighedsnedsæt-

telse er meddelt afslag i 10-15 sager.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der gives tilladelse

til nedsættelse af hastigheden, hvor politikredsen har vurderet, at

de ansøgte strækninger har befundet sig ved en børne- eller ældre-

institution, og hvor strækningerne er vurderet til ikke at have væ-

sentlig betydning for den generelle trafikafvikling i området. Poli-

tiet har endvidere givet tilladelse i tilfælde, hvor særlige trafiksik-

kerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn taler for nedsættelse

af hastigheden.

En politikreds har oplyst, at vejmyndighedens ønske om at højne

trafiksikkerheden har været et af de typiske forhold, som har med-

ført tilladelse til hastighedsnedsættelse. Flere politikredse har op-

lyst, at vurderingen af, hvorvidt de relevante forhold er tilstede,

primært baseres på oplysninger fra vejmyndigheden om trafikbe-

lastning, hastighed og uheld sammenholdt med en besigtigelse af

de faktiske forhold.

Flere politikredse har endvidere oplyst, at der gives flest tilladelser

til tidsbegrænsede hastighedsnedsættelser i forbindelse med ek-

sempelvis vejarbejde, cykelløb, byfester eller lignende. En politi-

kreds har oplyst, at der typisk meddeles tilladelser, når der er tale

om en udvidelse eller forlængelse af en allerede gældende ha-

stighedsbegrænsning på f.eks. en vejstrækning.

Herudover har flere politikredse oplyst, at der typisk gives afslag

på ansøgning om nedsættelse af hastighedsgrænsen, når det ved

eksempelvis trafikmålinger ikke er dokumenteret, at hastigheden

på den pågældende strækning udgør et færdselssikkerhedsmæssigt

problem, eller at der på strækningen har været hastighedsfor-

skyldte færdselsuheld.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet og vejmyndigheden

har et godt og konstruktivt samarbejde. Politikredsene spiller en

Side 3/4

vigtig rolle i sagsbehandlingen og medvirker til at sikre en ensartet

fortolkning af bekendtgørelsen og hermed en ensartet praksis på

tværs af landet.

Herudover er politiet med til at sikre en korrekt vejafmærkning,

hvilket er en afgørende forudsætning for politiets retshåndhævelse

af bestemmelserne. Politikredsene har endvidere stor erfaring og

viden om færdselssikkerhedsmæssige forhold, hvilket indgår i

sagsbehandlingen af ansøgninger om fastsættelse af lokale hastig-

hedsgrænser.

Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at afgørelser i henhold til

færdselslovens § 92 a kan påklages til transportministeren for så

vidt angår retlige spørgsmål, jf. færdselslovens § 92 c, stk. 2. Sa-

gerne påklages sjældent, ligesom der kun er ganske få eksempler

på, at sagerne er blevet omgjort.”

I forlængelse af Justitsministeriets bidrag kan jeg bekræfte, at

Transportministeriet generelt har modtaget få tvistsager fra kom-

munerne og politiet på dette område. Det er dog værd at bemærke,

at ministeriet i november 2020 omgjorde politiets afgørelse i en

sag om hastighedsnedsættelser i København, idet ministeriet fandt,

at betingelserne for etablering af en lavere lokal hastighedsgrænse

var opfyldt.

Transportministeriet har derudover modtaget henvendelser fra

flere kommuner, der efterspørger, at der foretages en revision af

reglerne for fastsættelse af lokale hastighedsgrænser, så det bliver

lettere at få nedsat hastighederne lokalt.

Regeringen er er opmærksom på kommunernes ønske om i højere

grad selv at kunne tilrettelægge byrummet, herunder vejenes ud-

nyttelse og indretning. Regeringen bakker også op om en større fri-

hed for kommunerne til at bestemme over deres lokale vejnet, når

det kan balanceres i forhold til hensynet til færdselssikkerhed,

fremkommelighed og trafikafvikling.

Regeringen har senest som led i udspillet

Danmark fremad

–

in-

frastrukturplan 2035

foreslået, at kommuneren skal have adgang

til selv at indføre bilfrie gader om søndagen fra klokken 9.00-

20.00 i landet største byer uden en inddragelse af politiet.

Målet er at sikre en ny udnyttelse af byrummet, hvor der i højere

grad gives plads til kulturelle aktiviteter om søndagen, hvor de tra-

fikale behov er mindre.

Side 4/4

Som en del af regeringens

tryghedsdagsorden og fokus på at for-

bedre færdselssikkerheden for blandt andet de bløde trafikanter, er

det desuden undersøgt, hvordan reglerne for fastsættelse af lokale

hastighedsgrænser kan ændres.

Det er årsagen til, at jeg i oktober 2020 afholdte en eksperthøring

om lavere lokale hastighedsgrænser i byerne,

Formålet var netop at sætte fokus på nogle af de udfordringer kom-

munerne oplever, når hastigheden skal sættes ned lokalt samt at få

drøftet om reglerne for fastsættelse af lokale hastighedsgrænser

skal ændres, så det bliver lettere at sænke hastigheden i byerne.

Det har mundet ud i, at jeg snarest forventer at kunne sende et ud-

kast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser og

den dertilhørende vejledning i høring.

Formålet med ændringerne af bekendtgørelsen er at udvide kom-

munernes muligheder for at få fastsat lavere lokale hastigheds-

grænser i byerne.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht