Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2346460_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 254 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 254:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/2-21 fra Trafik-
gruppen i Fredensborg om kørsel med modulvogntog gennem Fre-
densborg By - på 5. år en uafsluttet sag, jf. TRU alm. del - bilag
169?
Svar:
Jeg er opmærksom på situationen omkring vejnettet for modul-
vogntog ved Fredensborg.
Som det fremgår af henvendelsen fra Trafikgruppen i Fredensborg,
blev det i 2016 aftalt, at Fredensborg Kommune skulle forhandle
den alternative rute for modulvogntog via Isterødvejen på plads
med nabokommunerne. I henvendelsen er der redegjort for, at
dette endnu ikke har været muligt.
Den trafikale analyse, som kommunerne fik foretaget i 2018 med
bidrag fra Vejdirektoratet, viste blandt andet, at der ikke vil være
nogen mærkbar påvirkning af trafikken på Isterødvejen ved at
åbne for modulvogntog.
Der forekommer derfor ikke at være trafikalt grundlag for at sam-
menkæde spørgsmålet om modulvogntog med det noget mere vidt-
gående spørgsmål om en omklassificering af kommunevejen Iste-
rødvejen til statsvej.
Jeg vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på det af
Vejdirektoratets anførte om, at der ikke siden kommunalreformen
og den medfølgende vejlovsændring i 2006 er set eksempler på
større omklassificeringer af kommunevej til statsvej. De opklassifi-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 16/2-21 fra Trafikgruppen i Fredensborg vedrørende kørsel med modulvogntog gennem Fredensborg By, til transportministeren
2346460_0002.png
Side 2/2
ceringer, der har fundet sted, har altovervejende været i forbin-
delse med udbygningen af det statslige vejnet, hvor kommunale
veje har indgået i projekterne.
For så vidt angår Isterødvejen, er det Vejdirektoratets vurdering, at
der ikke er ændrede planlægningsmæssige eller trafikale forudsæt-
ninger, der tilsiger en anden vejklassificering, end hvad der blev
besluttet med kommunalreformen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht