Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. februar 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Er-
ling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 239:
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om tilsynet med Post
Danmarks regnskabspraksis, 10/2020, af januar 2021 på side 21, at
Post Danmark anvender et såkaldt incremental cost-princip, der i
sin enkelthed går ud på, at alle fællesomkostninger tilskrives den
befordringspligtige del (typisk breve), som lavpraktisk betyder, at
eksempelvis kundeservice dækkes af denne del, ligesom stykgods
fremføres gratis, hvis der også er breve med på bilen. Det er Post
Danmark, der definerer om en omkostning er nødvendig for opret-
holdelse af befordringspligten. Dette understøttes på beretningens
side 22, hvor det fremgår, at den befordringspligtige del udgør un-
der halvdelen af produkterne, men bærer størsteparten af omkost-
ningerne. Der sker således en krydssubsidiering, hvor der flyttes
penge rundt mellem den befordringspligtige del og den konkurren-
ceudsatte del. Vil ministeren kommentere disse problemstillinger,
herunder om ministeren kan bekræfte disse forhold? Ministeren
bedes endvidere redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at
tage i denne forbindelse.
Svar:
For besvarelse af de rejste spørgsmål henvises til mit svar til stats-
revisorerne på Rigsrevisionens beretning om tilsynet med Post
Danmarks regnskabspraksis nr. 10/2020 af januar 2021, oversendt
til Statsrevisorernes Sekretariat den 11. februar 2021.