Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2345323_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. februar 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 225:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/1-21 fra Jan Her-
vig Nielsen, Projekt Trafiksikkerhed vedrørende grøn omstilling og
elcykler, el-scootere/knallerter uden kabine, el-kabinescootere og
andre små grønne køretøjer, jf. TRU alm. del - bilag 147?
Svar:
Jeg vil indledningsvist sige, at jeg altid hilser det meget velkom-
ment,
når der tænkes ”ud af boksen” i forhold til, hvad man kan
gøre for at gøre trafikken grønnere og mere klimavenlig. Der er
imidlertid mange forhold at tage hensyn til i en samlet vurdering af
at fremme små motoriserede køretøjer som transportmiddel.
Jeg har forelagt henvendelsen for Færdselsstyrelsen, som udtaler
følgende:
”Behovet for mobilitet i byerne
er i konstant forandring, og
små eldrevne køretøjer spiller en stadig større rolle i det
trafikale billede. Særligt ældre, unge og handicappede vil
formodentlig i stigende grad have gavn af disse køretøjer.
Denne type køretøjer besidder også en række miljø- og kli-
mamæssige fordele, herunder reduceret støj og 0-emission,
hvor sidstnævnte har en indvirkning på lokal luftforure-
ning.
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at potentialet for de
små eldrevne køretøjer som erstatning for personbiler imid-
lertid vil være begrænset samlet set. Dette skyldes faktorer
som sikkerhed, komfort, rækkevidde og lokale forhold. Der
kan dog være et vist potentiale i større byer, hvor restriktio-
ner for bilkørsel, parkering mv. kan føre til en vækst i alter-
native transportformer.”
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-21 fra Jan Hervig Nielsen, Projekt Trafiksikkerhed vedrørende grøn omstilling og elcykler, el-scootere/knallerter uden kabine, el-kabinescootere og andre små grønne køretøjer, til transportministeren
2345323_0002.png
Side 2/3
Jeg har endvidere forelagt henvendelsen for Vejdirektoratet, som i
forhold til trafiksikkerheden ved små eldrevne køretøjer oplyser
følgende:
”Små motoriserede køretøjer dækker over flere forskellige
køretøjstyper som el-løbehjul, el-cykler og kabinescootere
med forskellige egenskaber fx i forhold til hastighed, stabili-
tet og synlighed. De specifikke egenskaber har stor betyd-
ning for trafiksikkerheden i relation til hver enkelt køretøjs-
type. Erfaringerne med de nye typer af små motoriserede
køretøjer stadig meget begrænsede, hvorfor deres betyd-
ning for trafiksikkerheden også er forholdsvis uafdækket.
Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordninger med
små motoriserede køretøjer viste en ulykkesfrekvens for el-
løbehjul, der var syv gange højere end for cykler, hvilket
dog ikke kan bruges til at konkludere noget om trafiksikker-
heden for de øvrige køretøjstyper såsom kabinescootere.
Overordnet set kan trafiksikkerheden for trafikanter på
små motoriserede køretøjer bedst sammenlignes med cykli-
sters frem for bilisters. De små motoriserede køretøjer vil
ofte benytte det samme færdselsareal som cyklister, og de
vil ligesom cykler typisk køre langsommere end biler og
ikke have et karosseri, der beskytter i samme grad som bi-
lernes.
I 2019 udgjorde cyklister (inkl. el-cyklister) 28 % af de
dræbte og tilskadekomne i trafikken i Danmark, mens det
var 12 % af den samlede transporttid, der foregik på cykel.
Samme tendens til markant større andel af dræbte og til-
skadekomne end andel af samlet transporttid ses for knal-
lerter og motorcykler. Til sammenligning har bilister i 2019
udgjort 41 % af de dræbte og tilskadekomne, mens 61 % af
den tid, som trafikanterne tilbragte i trafikken, blev brugt i
personbil.”
Det vil således kræve nærmere analyse at vurdere implikationerne
af en vækst i antallet af små 1-2 personers kabinekøretøjer, som på
den ene side fylder meget på cykelstierne og på den anden side kan
være usikre, hvis de blandes med den øvrige tungere trafik på vej-
nettet.
Af samme grund ser jeg ikke for nuværende anledning til at tage
stilling til spørgsmålet om
tilskudsordninger for disse køretøjer,
men jeg vil
følge udviklingen på området, da jeg
er meget optaget
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-21 fra Jan Hervig Nielsen, Projekt Trafiksikkerhed vedrørende grøn omstilling og elcykler, el-scootere/knallerter uden kabine, el-kabinescootere og andre små grønne køretøjer, til transportministeren
2345323_0003.png
Side 3/3
af at se på, hvordan vi kan understøtte den grønne omstilling på
transportområdet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht