Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2333175_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. februar 2021
2021 - 1210
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. februar stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 221:
I eksempelvis Aalborg er der under byens mange gadeskilte opsat en med-
følgende plade, der fortæller historien om den pågældende gade. Det er et
godt tiltag, som gør en byvandring både historisk relevant og nærværende.
Spørgeren kunne derfor tænke sig initiativet udbredt til resten af landet. På
den baggrund ønskes ministerens bistand til at danne sig et overblik over
både økonomi og logistik. Vil ministeren oversende en liste over de byer, der
har valgt at lade vejskilte følge af en forklarende beskrivelse af, hvad
vej- og gadenavn dækker over, samt oplyse hvad et sådan initiativ på lands-
plan vil koste?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Vejdirektoratet kan oplyse, at vej-
og gadenavne fastsættes af kommunalbe-
styrelsen efter de regler, som findes i adresseloven og i adressebekendtgørel-
sen. Kommunen kan også beslutte at ændre eller nedlægge et eksisterende
vejnavn.
Idet kommunerne er myndighed på det omtalte område, er det også dem,
der i givet fald vil kunne oplyse nærmere om bl.a. de historiske oplysninger
ved vej- og gadenavneskiltning på landsplan.
Efter en forespørgsel og kontakt til Aalborg Kommune, er det derfra oplyst,
at der kun i et begrænset omfang er anvendt historiske oplysninger ved vej-
og gadenavneskiltning i den centrale del af byen. Aalborg Kommune har
ikke kendskab til, at der skulle være tale om en generel udbredelse af den
omtalte historiske skiltning, men byer som Aarhus, Odense, København og
på Frederiksberg i København kan have brugt lignende historiske skilte.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 221: MFU spm. om ministeren vil oversende en liste over de byer, der har valgt at lade vejskilte følge af en forklarende beskrivelse af, hvad vej- og gadenavn dækker over, samt oplyse hvad et sådan initiativ på landsplan vil koste, til transportministeren
2333175_0002.png
Side 2/2
Vejdirektoratet kan på baggrund af ovenstående ikke komme med et pris-
overslag på, hvad en sådan ordning på landsplan vil koste.”
Til ovenstående vil jeg tilføje, at en skiltning med historiske oplysninger på
et vejskilt kun kan anses at være relevant, hvis der er noget interessant hi-
storisk at oplyse om vejens navn eller den historiske betydning. Derfor bør
det netop være den lokale kommunalbestyrelse, der vælger at anvende
denne mulighed, hvis der er et ønske om det.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht