Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2346093_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. januar 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 215:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der i forbindelse med aftale
om udbud af nyt signalprogram år tilbage blev tilføjet tekst om-
kring sikring af kørsel med veterantog i forligsteksten, samt hvor-
vidt beslutningen om at sikre fortsat kørsel med veterantog på sta-
tens baner ligeledes blev sikret og indskrevet i det pågældende ud-
bud? Såfremt det ikke blev præciseret i udbudsmaterialet, ønsker
spørger at få oplyst, hvorfor man ikke valgte at få det inkorporeret i
udbuddet, og hvem der i så fald godkendte denne beslutning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser føl-
gende:
”Det fremgår
hverken af aftaleteksten fra januar 2009 om igang-
sætning af Signalprogrammet eller Akt 70 af 26. februar 2009, at
håndtering af veterantogsdriften fremadrettet skulle være omfattet
af Signalprogrammets formål eller budget. I modsætning til passa-
ger- og godsmateriel samt arbejdskøretøjer er veterantog heller
ikke nævnt i det bagvedliggende beslutningsmateriale.
Arbejdet med udarbejdelsen af materialet til udbuddet af leveran-
cen af ombordudstyr til brug på fjernbanen (ETCS) henholdsvis S-
banen (CBTC) blev igangsat i efteråret 2009. Som led i udbuddet af
CBTC modtog Banedanmark de endelige tilbud i marts 2011, og
kontrakten blev indgået i august 2011. Som led i udbuddet af
ETCS-ombordudstyr modtog Banedanmark de endelige tilbud i no-
vember 2011, og kontrakten blev indgået i marts 2012.
På baggrund af Transportministeriets kommissorium af 24. marts
2011 for analyse af de fremtidige betingelser for veterantogsdrift i
Danmark udarbejdede Banedanmark rapporten
Analyse af de
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvorvidt der i forbindelse med aftale om udbud af nyt signalprogram år tilbage blev tilføjet tekst omkring sikring af kørsel med veterantog i forligsteksten, til transportministeren
2346093_0002.png
Side 2/3
fremtidige betingelser for veterantogsdrift i Danmark
i perioden
april-november 2011.
Analysen pegede på en løsning med indbygning af ETCS og CBTC i
et mindre antal vogne, der skulle spændes efter lokomotivet, men
understregede, at nærmere studier af en eventuel løsning var nød-
vendige for at afdække eventuelle problemer, identificere løsninger
herpå samt levere præcise omkostningsoverslag.
I december 2011 bad den daværende transportminister derfor Ba-
nedanmark om at udarbejde en undersøgelse, der skulle beskæftige
sig med det videre arbejde med en løsning med indbygning af om-
bordudstyr i en historisk passager- eller godsvogn. Da kontrakten
om levering af ETCS-ombordudstyr blev underskrevet i marts 2012
var dette arbejde ikke afsluttet. Sammenholdt med, at veterantog
ikke var defineret som en del af Signalprogrammets formål, betød
dette, at det i den udbudte kontrakt blev præciseret, at udrustnin-
gen af veterantog i lighed med en række andet rullende materiel
ikke var omfattet af kontrakten.
Som afslutning på den ønskede undersøgelse fremsendte Banedan-
mark i maj 2012 rapporten
Fase 1 undersøgelse af en veterantogs-
løsning,
der var udarbejdet i samarbejde med konsulenter, til
Transportministeriet.
Såfremt der var politisk ønske om at afsætte midler til udrustning
af veterantog, var det Banedanmarks anbefaling at gå videre med
den i 2011 foreslåede løsning med indbygning af ETCS og CBTC i et
mindre antal vogne, der skulle spændes efter lokomotivet og
så-
fremt denne løsning blev besluttet
at finde finansiering på 61,9
mio. kr. (inkl. moms) hertil. Af den samlede bevilling skulle knap 2
mio. kr. udmøntes til igangsættelse af en opstartsfase, der kunne
kræve ansættelse af relevante kompetencer i Signalprogrammet. I
opstartsfasen skulle der udarbejdes en detaljeret analyse og konso-
lidering af de forudsætninger, som indgik i de to rapporter. På
dette beslutningsgrundlag kunne det derefter besluttes at frigive
midler til gennemførelse af det egentlige projekt.
Danske Veterantogsorganisationers Fællesrepræsentation (DVF)
ønskede ikke den anbefalede løsning. Der blev ikke i 2012 truffet
politisk beslutning om at afsætte midler til udrustning eller under-
søgelser.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvorvidt der i forbindelse med aftale om udbud af nyt signalprogram år tilbage blev tilføjet tekst omkring sikring af kørsel med veterantog i forligsteksten, til transportministeren
2346093_0003.png
Side 3/3
I aftale af 21. marts 2013 om en ny Storstrømsbro, Holstebromo-
torvejen mv. blev der afsat 1 mio. kr. (ekskl. moms) til at få udar-
bejdet en analyse af mulighederne for den fremtidige veterantogs-
drift efter Signalprogrammets udrulning.
Denne analyse, der blev udført i samarbejde mellem Banedanmark
og DVF resulterede i rapporten
Muligheder for veterantogskørsel
efter ibrugtagning af nye signalsystemer
(Veterantogsrappor-
ten).”
Jeg henholder mig til Banedanmarks svar ovenfor.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht