MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2021
2021-707
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. januar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 201:
Vil ministeren fremlægge en oversigt over de rabatvilkår, der er for betaling
ved passage af Storebælt, hvor nogle persongrupper tilsyneladende opnår la-
vere priser end andre?
Svar:
Generelt er listeprisen på Storebælt reduceret for privatbiler, der bruger au-
tomatisk betaling, og for erhvervskøretøjer, der som minimum opfylder Eu-
ronorm VI eller er brint-/elbiler. Derudover er der særlige rabatter for to
persongrupper. Det gælder pendlere, der ud over rabat yderligere er beretti-
get til et ekstra befordringsfradrag på 110 kr. pr. tur over Storebælt i person-
bil eller på motorcykel, og handicappede, der kan opnå handicaprabat.
Som led i finanslovsaftalen for 2018 blev der i december 2017 indgået aftale
mellem den daværende regering (V, LA og K) og Dansk Folkeparti om lavere
takster på Storebælt. Aftalen indebar, at taksterne over Storebælt blev ned-
sat med 15 pct. pr. 1. januar 2018. Taksterne fastholdes indtil den 1. januar
2023, hvor taksterne justeres igen, så den samlede takstnedsættelse bliver
25 pct. i faste priser. For personbiler blev taksterne kun nedsat for de bili-
ster, der anvender automatisk betaling, fx BroBizz eller automatisk num-
merpladegenkendelse, for at undgå kø i betalingsanlægget.
For at tilskynde virksomhederne til at benytte de mest miljøvenlige køretø-
jer og for at forenkle erhvervsrabatterne på Storebæltsforbindelsen beslut-
tede et bredt politisk flertal (regeringen, V, DF, RV, SF, K og LA) i foråret
2020 at omlægge erhvervsrabatterne, så der kun gives erhvervsrabat ved
brug af de mest miljøvenlige køretøjer, der som minimum opfylder Euro-
norm VI eller er brint-/elbiler. For lastbil- og bustrafikken er rabatten 13
pct., og for erhvervspersonbiler er rabatten 13 pct. plus takstnedsættelse ved
automatisk betaling, jf. takstnedsættelsen besluttet i december 2017.