Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2288767_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. november 2020
2020-8150
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 13. oktober 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der præcist gælder i lufthavnene, når
folk skal gennem sikkerhedskontrollen, herunder hvorfor nogen bliver bedt om
at tage en løsthængende trøje af, mens kvinder med mange lag tøj og tørklæder
uden videre kommer gennem sikkerhedskontrollen uden at blive bedt om at
tage det ekstra tøj af, og ej heller bliver taget til side for at blive undersøgt i sær-
skilte rum?
Svar:
Kravet til screening i lufthavne har til formål at forebygge forbrydelser mod
luftfartens sikkerhed, hvor passageren på forskellig vis screenes for medbrin-
gelse af forbudte genstande, der kan udgøre en fare for luftfartens sikkerhed.
Inden en passager screenes, skal overtøj tages af og screenes som håndbagage.
Securitymedarbejderen, der foretager screeningen, kan dog om fornødent bede
passageren om at afføre sig yderligere beklædningsgenstande.
Med ”yderligere beklædningsgenstande” menes der f.eks. bælte,
hovedbeklæd-
ning og sko. Eftersynet sker med størst mulig hensynsfuldhed overfor passage-
ren og går ikke videre, end de kontrolmæssige formål nødvendiggør.
Flere danske lufthavne er udstyret med moderne securityscannere, som er i
stand til at lokalisere forbudte genstande på en person, som måtte være skjult
under personens beklædning.
Det gælder eksempelvis Bornholms Lufthavn, Københavns Lufthavn og Aal-
borg Lufthavn.
I de lufthavne, der har moderne securityskannere, vil passagererne først blive
bedt om at afklæde sig yderligere beklædningsgenstande, hvis resultatet af
screeningen fra securityscanneren betyder, at passageren skal screenes på ny,
inden passageren kan få adgang til den øvrige del af lufthavnen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om, hvilke regler der præcist gælder i lufthavnene, når folk skal gennem sikkerhedskontrollen, til transportministeren
2288767_0002.png
EU stiller løbende krav til det securityudstyr der anvendes i lufthavnene, her-
under securityscannere, i takt med udviklingen i trusselsbilledet for den civile
luftfart.
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Benny Engelbrecht