Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2332642_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. februar 2021
2021-663
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. januar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 195:
Er ministeren enig med Dansk Metal, Dansk Industri, Grundfos, Danfoss,
Arla, Danish Crown og en lang række borgmestre på tværs af partier, der i
en omfattende annoncekampagne argumenterer for vigtigheden af hurtig
anlæggelse af en jysk parallelmotorvej fra Haderslev i syd til Sønderup i
nord via Billund og Viborg?
Svar:
En ny midtjysk motorvej rummer potentialet for at skabe en helt ny korridor
og dermed nye muligheder for mobilitet. Men det er også klart, at et projekt
i den størrelse vil være et meget indgribende element for både mennesker og
natur.
Der er tale om et meget stort og omfattende projekt. Mange borgere er be-
rørte af, at der i øjeblikket er usikkerhed om, hvordan en mulig linjeføring
skal gå
især i lyset af de mange mulige linjeføringer.
Ser man på projektet ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, viser resul-
taterne, at projektet ikke er så fantastisk, som først antaget, og projektet står
ikke øverst på min ønskeliste. Det er min opfattelse, at andre infrastruktur-
projekter bedre understøtter en balanceret udvikling af vores transportsy-
stem, så vi fremmer både mobiliteten og en grønnere transport.
Men projektet og spørgsmålet om linjeføring vil kunne indgå i de kom-
mende forhandlinger om en grøn mobilitetsplan, som jeg selvfølgelig håber,
at Venstre også vil deltage i.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministeren er enig med Dansk Meta, Dansk Industri, Grundfos, Danfoss, Arla, Danish Crown og en lang række borgmestre om vigtigheden af hurtig anlæggelse af en jysk parallelmotorvej fra Haderslev i syd til Sønderup i nord via Billund og Viborg, til transportministeren
2332642_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht