Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2333123_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
9. februar 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Signe Hovmøller Elle-
mose
Sagsnr.: 2021-0032/45-0018
Dok.:
1799106
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Transport-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvornår er næste evaluering af ANPG-bekendtgørelsen, samt hvilke potentialer og udfordringer er der for politiet med brugen heraf til bekæmpelse af lovovertrædelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvornår næste evaluering
af ANPG-be-
kendtgørelsen er, samt hvilke potentialer og udfordringer, der er
for politiet med brugen heraf til bekæmpelse af lovovertrædel-
ser?”
Svar
:
1.
Med regeringens udspil ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” fra
oktober 2019 og med finansloven 2020 er det samlet besluttet at udvide po-
litiets system for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) fra 48 til
160 stationære ANPG-lokationer og fra 66 til 171 mobile ANPG-anlæg på
bl.a. patruljebiler.
Det følger endvidere af regeringens udspil, at slettefristerne for oplysninger
om såkaldte
no-hits
i ANPG-systemet skal udvides fra 24 timer til 60 dage.
Ændringen af slettefristerne vil bl.a. imødegå en bekymring fra politiet over
den korte slettefrist på 24 timer for no-hits. Se nærmere herom i bidraget fra
Rigspolitiet nedenfor.
De nødvendige ændringer i bekendtgørelsen om politiets anvendelse af au-
tomatisk nummerpladegenkendelse (ANPG-bekendtgørelsen) er under ud-
arbejdelse. Det vil i samme forbindelse blive overvejet, om der med fordel
kan foretages yderligere ændringer i ANPG-bekendtgørelsen, der kan gøre
brugen af ANPG-systemet endnu mere effektiv.
Det er forventningen, at udkastet til ændring af ANPG-bekendtgørelsen vil
blive sendt i høring i foråret 2021.
Justitsministeriet kan endelig bemærke, at der ikke er fastlagt faste evalue-
ringer af ANPG-bekendtgørelsen.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at regeringen i udspillet
”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum”
fra oktober 2019
har lagt op til, at opbevaring af data (no-hits) i politiets system
for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) skal udvides
fra 24 timer til 60 dage.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvornår er næste evaluering af ANPG-bekendtgørelsen, samt hvilke potentialer og udfordringer er der for politiet med brugen heraf til bekæmpelse af lovovertrædelser, til justitsministeren
Rigspolitiet skal hertil bemærke, at ANPG
og navnlig adgan-
gen til at kunne tilgå oplysninger om no-hits
er et centralt og
ofte afgørende værktøj, der systematisk inddrages i politiets ef-
terforskning af navnlig alvorlig og organiseret kriminalitet. Det
er for politiet afgørende at kunne tilgå oplysninger om no-hits
over en længere periode f.eks. for at fastlægge et køretøj og dets
færden i perioden op til og efter gerningstidspunktet.
Rigspolitiet vurderer, at længere opbevaringstid generelt vil
give en betydelig politioperativ merværdi i forhold til efterforsk-
ningen og bekæmpelsen af grænseoverskridende og organiseret
kriminalitet, herunder særligt i forhold til at kortlægge kørsels-
mønstre, fastlægge gerningstidspunkter og gerningskøretøjer.”
Side 3/3